Sparre med i stedet for spare på tysk

Kommunikation og korrekthed er selvfølgelig ikke hinandens modsætninger. Sproglig korrekthed bidrager naturligvis til en mere nuanceret og målrettet kommunikation. Krav om absolut korrekthed derimod kan hurtigt dræbe enhver kommunikation og har nok gjort mangen en elevs tunge tavs.

Dansktalende burde egentlig have ganske let ved at sparre med tysk: De mange ord der er tilfælles, de mange metaforer vi deler – ja og egentlig også ret banalt de sammensatte navneord for bare at nævne tre ting. Men der er sparet betydeligt på vedligeholdelseskontoen for tysk og de seneste tilstandsrapporter må vække bekymrede miner. Tysk er degraderet til ét blandt mange fremmedsprog. Alt for få bruger tysk fordi de ikke har lært det godt nok, ikke længe nok eller måske ikke sammenhængende nok. Så hvorfor ikke spare det helt væk? Det enkle svar er: fordi manglende sproglig horisont især til vores sydlige nabo, gør danskerne dummere og mere enfoldige. Som professor Per Øhrgaard har udtalt, vi skal da ikke lære tysk for tyskernes skyld, men for vores egen.

Var tysk en truet dyreart, ville man råbe vagt i gevær. Man ville med det samme tage kampen op mod truslerne og afsætte de fornødne midler til en målrettet handleplan for at bevare biodiversiteten. Tilsvarende gælder åbenbart ikke for "lingodiversiteten". Her er afvikling og ensretning i højsædet. Selv for tysk er det nu åbenlyst blevet en overlevelseskamp. Det er tale om en kæmpe opgave og det kan kun gå for langsomt med at komme effektivt i gang. Jeg har nævnt det før: Man kunne passende starte med at gøre det Nationale Center for Fremmedsprog til en permanent institution.