Som sol og måne

Det har været beskæmmende at følge diskursen mellem DLF og KL. De taler, som kommer de fra to vidt forskellige verdener og forståelsesrammer

. Og det er lige, hvad de gør. For DLF er det en ubetinget succes, hvis man kan understøtte ligheden. Den faglige indlæring befinder sig langt nede på ranglisten, i det omfang den overhovedet findes. DLF har ført en uhæmmet kamp mod kundskaber. Således forsvandt latin, fransk og tysk fører en absolut ydmyg rolle, videnstyngede fag som historie, biologi og geografi er næsten ude af billedet og efterlader rådvilde børn og unge uden fast ståsted henvist til facebooks helt uoverskuelige univers. ( Parentes: det glæder mig usigeligt, at modige privatskoler nu skrotter computerne i undervisningen. ) KL og den almindelige borger er derimod slet ikke i tvivl om, at skolens opgave er at føre frem til den størst mulige kundskabstilegnelse.. Jeg synes egentlig, at KL har haft god til at indrette sig på dette rodfæstede skisma.

Dlf bør finde en formand, som først og fremmest er kulturbærer, som har indsigt i historie, kultur, litteratur og musik. Sådan som de gamle degne var og kunne løfte et helt samfund.

samfundet. Nu har vi måske et regneark, som man vist ikke helt forstår, men som er god at dække sig bag, når ubelejlige spørgsmål trænger sig på.