Som djævelens advokat

I en midtvejsrapport fra Undervisningsministeriet, Information 33, dateret maj 1996, findes følgende:

På rapportens side seks står en dialogoverskrift, skrevet med fede typer, mellem to kolleger, citat: 'En dialog mellem lærer A (en engageret lærer i udviklingsarbejde) og kollega B (som djævelens advokat). Altså: Som djævelens advokat!*'

Billedet, vendingen, formuleringen er, mildt vurderet, voldsomt stødende. Ligeledes ordvalget og associationerne i denne forbindelse. - For ikke at blive beskyldt for en singlevurdering af ovennævnte er citatet præsenteret for ganske mange mennesker landet over - og reaktionerne stemmer overens med min egen!

Ordvalget og det sproglige niveau er af værste skuffe og rummer overhovedet ikke mulighed for åben debat. Ordvalget er diskriminerende, nedvurderende, indoktrinerende, trusselagtigt, ondt karrikerende og genkalder tanker fra en anden tid.

Det kunne være afklarende at få at vide:

1. Hvor mange er der i Danmark - estimeret skøn?

2. Hvilke karakteristiske træk kan fremhæves?

3. Hvem er det helt præcist?

4. Hvor arbejder den/de?

5. Hvad vil 'man' gøre ved dem?

6. Hvordan kan en sådan formulering passere igennem så mange ansvarlige led uden at blive sorteret fra?

7. Hvis sådanne formuleringer er tilladelige, hvad bliver så det næste?

8. Hvilke reaktioner har der været fra DLF's ledelse?

9. Er der overensstemmelse i seriøsitet mellem ordvalget og resten af rapporten?

10. Hvilke betegnelser sætter forfatterne på sig selv? - Og hvorfor?

* Anvendelsen af udtrykket anvendt i cases, som opponent og lignende er kendt af undertegnede.

Altså: Hvem har/påtager sig ansvaret for udtrykket i nævnte rapport: som djævelens advokat?

Carl-Johan Lange