I mandags kunne man i radioavisen høre, at de lavestlønnede statsansatte, som er skovarbejdere, nu ville få et ekstra lønløft ved OK 15. Senere blev jeg klar over, at det var sket, fordi man på statens område havde afsat 0,01% af hele lønsummen i en lavtlønspulje, for at kunne give de lavestlønnede et ekstra løft. Derefter blev lønstigningerne udmålt i procenter.
Det fik mig til at tænke på, at det ville være en god idé, hvis vi gjorde det samme i Forhandlingsfællesskabet. FOA har vist også foreslået at oprette en lavtlønspulje.
Jeg synes lærerne burde gå nye veje og være mere solidariske med de lavestlønnede end tidligere. FOA var nok den faggruppe, som var mest solidariske med os i 2013.
Egentlig er jeg tilhænger af at vi udmåler lønstigninger i kroner. Den procentvise lønstigning øger lønforskellene - også mellem os lærere.
En lavtlønspulje ved OK 15 ville være en god start på en solidariske lønpolitik.
Solidarisk løn starter med en lavtlønspulje
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.