Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

slingrekurs i KL?

Helen Sørensen
Start debatten
22. februar 2012, kl. 01:30

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

KL er kommunernes interesseorganisation, som indgår aftaler med staten og med diverse organisationer på vegne af kommunerne. Lærernes arbejdstid er og bliver et fokuspunkt på KL's agenda. Det til trods for at KL i forbindelse med aftalen om Arbejdstiden i 2008 (A08) tilkendegav stor tillid til ledernes og de ansattes evner til at lede skolen og undervisningen, i en kontekst hvor kvalitetsniveauet ønskes højnet. I A08 er der primært fokus på undervisningsopgaven, som samlet består af selve undervisningstimerne og de opgaver, der knytter sig hertil. Det drejer sig om: forberedelse, efterbehandling, opgaverettelse, elevplaner, elevpauser, møder med kolleger og øvrige samarbejdsparter, møder med forældre og så videre. I forlængelse heraf indgik mange kommuner og kredse lokale A08-aftaler med fokus på samarbejde og bedre arbejdsmiljø som nøglesignal til skolers ledelser og ansatte. Lokalt har Herningegnens Lærerforening taget ansvar for at indgå A08-aftaler med henholdsvis Herning Kommune og Ikast-Brande Kommune.

Folkeskolen nr. 04 2012

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Velvilligheden og tillidssignalet fra KL holdt imidlertid ikke, idet KL lige siden har eskaleret en indgående detailorientering omkring fokus kun på antallet af undervisningstimer. Teknikken i aftalen misbruges for det første uhæmmet af KL, og for det andet er fokus på kvalitet helt væk!

Til brug for detailstyringen etablerede KL et såkaldt partnerskab. Nogen kunne tro, at det naturligt involverede kredsene; men nej, her består partnerskabet udelukkende af nogen, der er en del af samme helhed. Nemlig centrale aktører fra KL og et antal kommuner. Herning har deltaget som en af partnerskabskommunerne.

Titlen på projektet kunne mere retvisende hedde: »Hvordan ødelægger vi i fællesskab kvalitetsudvikling af skolernes undervisning og de ansattes arbejdsglæde«. I parentes skal i øvrigt bemærkes, at de KL-ansatte, der springer badut i kommunerne, er nogle helt andre end de KL-ansatte, der havde ansvaret for at indgå A08-aftalen med Danmarks Lærerforening. Det ene kontor beskæftiger sig med overenskomster, der understøtter kvalitetsudvikling i skoler; badutspringerne beskæftiger sig med regneark og mistænkeliggørelse. Badutspringerne »fører« øjensynligt hos politikerne i KL, idet politikerne har besluttet at etablere endnu et såkaldt partnerskab med »sig selv«.

Slingrekurs i KL?

Tja, døm selv!

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

slingrekurs i KL?

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS