Skriv dansk, Madsen

Foranlediget af viceskoleinspektør Vagn Madsens mange indlæg i snart alle aviser og tidsskrifter vil jeg give ham et godt råd: Lær at skrive dansk på et naturligt og relevant niveau!

Jeg er specialundervisningslærer og vil gerne give Madsen et brevkursus, såfremt han selv ønsker det. Modvillige elever vil jeg ikke have.

Hvad er der da galt med Madsens skriverier? Han er en glødende tilhænger af faglighed, men hvor er hans egen faglighed i dansk?

- Madsen kan ikke skrive et flydende, argumenterende dansk, hvor form og indhold udgør en helhed. Indholdet interesserer mig kun, for så vidt der er overensstemmelse med formen, og det er her, det kniber fuldstændigt for Madsen.

- Madsens bombastiske, hypotaktiske stil, hvor man ofte utålmodigt må vente på hovedverbet, er uelegant og tjener kun til at understrege egen magtfuldkommenhed. Ledsætningerne bør varieres betydeligt mere, ellers kommer stilen til at minde for meget om dårligt skrevet tysk eller kancellisprog før oplysningstiden. Sproget har enten for megen forvægt eller for megen bagvægt, så Madsen tit går både på næsen og på rumpen.

Jeg tror, Madsen, at den hypotaktiske stil, som altid har været magtelitens, er for krævende for dig, selvom du er forelsket i den. (Man er jo altid betaget af det, man ikke selv kan). Dine kolleger i folkeskolen bliver vrede på dig - ikke på grund af indholdet, men på grund af dit selvudspekulerede mandarinsprog, hvis hensigt må være at deklassere dine modstandere.

Jeg vil foreslå dig, Madsen, at du skriver i en mere parataktisk stil, så risikerer du heller ikke, at dine bukser revner så ofte. Dog bør du undlade de mange sideordnede, adjektiviske led, som du plastrer dine sætninger til med. De giver nemlig din stil den monotone, staccatoagtige hyletone, der forårsager luftmangel hos en folkeskolelærer.

Og hvad værre er: De lange substantiviske og adjektiviske komposita ('. . . lighedsideologiske, åndsnivellerende, ensgørende, udelte folkeskole . . .') er dræbende kedsommelige, når de gentages i det uendelige. Disse hjemmelavede komposita kan være morsomme første gang, man læser dem; men Madsen, du er ingen Goethe, og dine stereotype genbrugsøvelser trænger til fornyelse, så der er overensstemmelse mellem budskab og form.

Den slagordsagtige, råbende stil hører hjemme i en propagandapamflet, ikke et fagligt tidsskrift, hvor man forventer en vis saglig, argumenterende holdning og ikke gentagne ulvehyl. Faktisk ligner dit sprog det, man finder hos Karl Marx i 'Det Kommunistiske Manifest', og kan tolkes som udtryk for en totalitær livsholdning.

Har du det, Madsen? Og jeg, som troede, du var frihedens frontkæmper!

Mit løfte om at hjælpe dig står ved magt. Tag mod tilbudet!

Birger Håkansson

specialundervisningslærer

Virum