Skolestart og hvad de dog siger… Del IV

Jamen dog.

Så kom selveste Lars Qvortrup, Mr. Datadriven systemteoretisk socialkonstruktionistisk Luhmann fan, KL's foretrukne foredragsholder og Signe Holm-Nielsen ud af datakataloget.De har idag en fin kronik i Politiken, hvor de forsøger at replikere min "Skolestart og hvad de dog siger Del III". Da Qvortrup jo er reform-mand om en hals drejer øvelsen sig igen, igen om at argumentere for, at skoledagen skam ikke er for lang, og at alle andre end Qvortrup opererer med synsninger.

For lige at starte fra en ende af: Jeg vil gerne se datagrundlaget for hvor mange timers lektier, der blev lavet i 60'erne. Dernæst er det stadig underholdende, at den ærede Professor fortsætter Monty Python Sketchen "The four Yorkshiremen" ufortrødent.

Hvis nu Lars Qvortrup havde gjort sig den anstrengelse af læse Folkeskolen.dk og de pressemeddelelser folkeskoleforældre sender ud, ville han vide, at tallene jeg tidligere har benyttet kommer direkte fra Signe Holm-Nielsens forskning. Men nok om Qvortrups evne til at holde sig datainformeret.

Lad os tage fat i tallene, og hvad han forsøger at sige i sit forsvar:

Der er kommet flere faglige timer. Men ikke så mange som i gode gamle 1960. Det er for så vidt korrekt. Man underviste så om lørdagen, men vi har i mellemtiden fået en obligatorisk bh. klasse som erstatning, så den samlede skoletid er 10 år 0. til 9. klasse. Selv uden Bh.kl. er der 7.890 fagtimer, med den nu obligatoriske bh. kl. 600 mere, altså 8.490 på en obligatorisk skolegang.

Det giver en difference på Qvortrups tal på 8.766 – 8.490 = 276 timer på en samlet skolegang. Fordelt på 5 dage kontra 6.

Skoledagen efter reformen består af en stor mængde understøttende undervisning. Sammenlignet med skolen af 1960 indeholder et folkeskoleforløb i dag (eksklusiv pauser vel at mærke) 2000 klokketimer eller 1,5 års skolegang MERE end i 1960. Og dette tal forøges yderligere, hvis skolerne hæver sig over minimumstimetallet, som det sker nogle steder. Hvis vi kigger på de samlede faglige timer fra før og efter reformen er de iflg. Signe Holm-Nielsens tal totalt 420 timer. Det svarer til 1 (én) ekstra faglig time om ugen. Vi kan derfor ikke forvente den store faglige effekt af reformen.

Den næste argumentation fra Mr. Data er en logisk kortslutning, der ikke har hold i praksis, og jeg skal gerne opfordre Lars Qvortrup til at rette en harmdirrende henvendelse til både UVM og Claus Hjortdal, for at gøre dem opmærksomme på at lektier nu ikke længere er en del af den danske folkeskole. Faktisk vil jeg gerne se hans underskrift på den meddelelse vi snarligt udesender om netop dette.

Som det også fremgik af "Skolestart og hvad de dog siger Del 3", så lader det til, at skolelederne meget gerne vil omdøbe lektiecafeer til faglig fordybelse og dermed forsøge at slippe for pligten til at sørge for, at der ved 'hjemmearbejde' er kvalificeret hjælp til at løse opgaverne på skolen. Selv UVM har rettet i teksten på deres egen side, men dog ikke turdet rette i bemærkningerne til loven.

Realiteten er, at der allerede nu er en betragtelig lektiebyrde på eleverne ud over skoledagen. Det bør Qvortrup tage til efterretning og agere derefter.

Delkonklusioner:

1. Skoledagen er trods alle Qvortrups anstrengelser for at bortforklare længere end nogensinde.
2. En samlet skolegang er 12.960 timer inkl. pauser, 10.960 uden pauser. Det er 2000 timer, 1,5 skoleår mere end i 1960
3. Dagenes længde er ikke fordelt på 6 dage, men på 5, hvilket presser dagens længde op.

Min konklusion er derfor, at Qvortrup kan tale lige så meget, han vil om tekniske detaljer etc. Oplevelsen, den meget reelle oplevelse, drejer sig ikke om, hvorvidt det er faglige timer eller andet. Det drejer sig om skoledagens længde. En længde, der udtrætter, en længde, der mange steder står i vejen for fritidsinteresser, og endelig er Qvortrup fuldstændig ude af stand til at acceptere den frie legs betydning for barnets udvikling og trivsel.

Den endelige konklusion er, at hvis det er sådan Lars Qvortrup behandler data, så er der god grund til at være endog meget skeptisk over for hans forskning og de resultater, der fremlægges.