Skolernes motionsdag er forbundet med tradition

Foto: Myrtle Beach TheDigitel/Flickr.com

Fredagen inden efterårsferien har der, så længe jeg kan huske, stået motionsdag på skemaet på vores skole. Her har vi en løbe/gå-rute rundt i vores by, som eleverne skal være ude på i halvanden time.

På vores skole har 9. klasses elever en særlig rolle i forhold til dagen. De skal nemlig ikke løbe/gå med på ruten, som alle de andre elever skal. Deres rolle er at skabe god stemning ved at heppe rundt på ruten - ofte med musik, vandposter og diverse trillebøre til at fragte enkelte yngre elever, som mangler en hjælpende ‘hånd’ op ad bakken. Desuden melder en god flok sig fra årgangen til at stå for at varme alle skolens elever op. Alt dette foregår ofte iklædt farvestrålende tøj - lidt i stil med sidste skoledag.

Jeg ved, at nogle af naboskolerne udbyder en bred vifte af forskellige aktiviteter, men vi har holdt fast i at dagen ‘kun’ består af løb/gå-tur og ikke andre alternativer.

Vi slutter dagen af med en kop varm kakao til alle elever, alt imens vi kårer den elev, som har løbet flest kilometer på de halvanden time.

Skolen bliver til en stor enhed

Jeg kan godt lide traditioner. De er med til at danne ramme for endnu en god og forudsigelig fortælling for eleverne. Eleverne ved, hvad der skal ske på dagen, og den vender tilbage igen næste år. Dagen er også anderledes og kan for mange føles som et afbræk fra rutinerne i lokalerne. Og så summer det som regel af feriestemning blandt både de yngste og helt op til de ældste.

Samtidig bliver skolen til en stor enhed, hvor lærere, pædagoger og elever smelter sammen i et projekt, hvor alle begiver sig mod samme mål - i hvert sit tempo.

Egentlig er skolernes motionsdag et fint billede på skolens liv. En masse individer i samspil, på vej mod et mål, men i forskelligt tempo.