Skolereformen – en spareplan som vil forringe kvaliteten i undervisningen - og derfor drive endnu flere på flugt fra folkeskolen til privatskolerne.

På Gerbrandskolen lægger de fuldtidsansatte lærere 40 til 45 timer om ugen. Vi vil gerne slå fast, at alle andre tal er ren manipulation. I snit underviser de fuldtidsansatte – uden særlige funktioner - 24 lektioner. Selvfølgelig retter og forbereder vi også, når skolen har lukket – så alt i alt ferierer vi ikke mere end 6 uger om året.

Regeringen fremhæver, at tiltaget sker, for at gøre folkeskolen mere tidssvarende og ”spændende”. Men hvordan forestiller man sig, at undervisningen kan blive mere spændende, når lærerne får flere undervisningstimer og mindre forberedelsestid?

Vi har i de sidste år oplevet et stigende antal elever med diagnoser i skolen, så der i dag sidder flere i de fleste klasser. Der er desuden rigtig mange, som ikke længere bliver diagnosticeret før sent, fordi alle muligheder for initiativer og tiltag skal prøves af og dokumenteres i årevis inden børnene kan blive undersøgt. - Elever, der for få år siden havde fået et specialiseret tilbud. Vores bureaukratiske arbejde er derfor blevet markant større, uden at vi har fået ekstra tid afsat til dette. Vi udfylder pædagogiske notater, skriver bekymringsbreve, går til møder, såvel internt på skolerne, som eksternt - i forsøget på at tilbyde denne nye elevgruppe en acceptabel skolegang. Det har selvfølgelig haft en enorm betydning for vores psykiske arbejdsmiljø, at vi pludselig skal forholde os til et elevgrundlag, vi ikke er klædt på til at magte. Og værst af alt – alt dette er sket samtidig med at ekstraressourcer er skåret helt ind til benet - og klassekvotienterne er hævet (vi har 23,33 elever pr. klasse). Vi har fået én inklusionspædagog - til deling på hele skolen – til alle disse udsatte børn.

Inklusionsprojektet, som lærerne ellers har hilst velkommen, havde vi blot fået resurser til dette eksperiment med vores børn, har betydet forringede vilkår for de udsatte børn, for os lærere - og ikke mindst for alle de børn, som vi traditionelt har undervist i den danske folkeskole. Det er ikke underligt, at stadig flere forældre vælger folkeskolen fra - og privatskoler til, når deres børn er blevet generet tilstrækkeligt mange gange af en klassekammerat, eller når larmen og forstyrrelsen i klassen ikke længere er til at leve med. Vi er allerede i gang med at skabe et A og et B hold. Og reformoplæggets udmelding gør ikke sagen bedre. Nu skal vi have mindre tid til at forberede undervisningen, samtidig med at vi skal forholde os til endnu flere fra den nye elevgruppe, som vi naturligvis forventes at tilbyde differentieret undervisning.

Vi har i de sidste år gjort alt for at tænke i, hvad vi kunne gøre smartere, når vi skulle bruge en masse ekstraressourcer på de inkluderede børn. At skulle ”effektivisere” (læs skære yderligere) synes ikke forsvarligt.

– Derfor tænker vi:

Hvordan forestiller man sig, at de aktiviteter, der i dag finder sted udenfor ”normal” arbejdstid, såsom skolefester, forældremøder, skole/hjemsamtaler og koloni kan afvikles, når vi skal undervise om eftermiddagen – og derved har opbrugt vores tid?

Hvis lærerne skal være på skolen, mens eleverne er der, betyder det vel, at det meste af vores arbejde skal lægges i den periode? Skal al forældrekontakt fremover så ske mellem 8 og 16? Skal en lærer, der skal kontakte en forælder, ringe til dennes arbejde i dette tidsrum? Skal skole/hjemsamtaler og forældremøder ligge i samme tidsrum? Skal lejrskoler, skolebal, møder på socialcentre, efteruddannelse og kurser, klasserådsmøder, mm., der ligger sent på eftermiddagen eller om aftenen ikke være en mulighed mere? Betyder det, at vi lærere ikke mere skal tænke på arbejdet efter kl. 16?

Vi vil miste vores professionelle fleksibilitet til selv at bestemme, hvornår vi vil forberede os, men arbejdstiden vil måske alligevel være mere fordelagtig, da vi formoder, at de ledende ansvarshavende vil have gennemtænkt og taget højde for ovenstående. Eller hva´?

Det værst tænkelige scenarie vil være, at vores nuværende arbejdstidsaftale og den evt. nye vil være de to yderpunkter, hvor et kompromis skal findes et sted imellem. Et kompromis, der bare skærer ned på forberedelsestiden, giver flere undervisningstimer og ikke tager højde for, hvad det så er, vi ikke længere skal gøre.

Vi er pressede i vores job, som alle mulige andre faggrupper, og vi er overbevist om, at befolkningen godt ved det. Gerbrandskolens lærere tror, at den tid er forbi, hvor vi skal ud og forklare os, hvor vi behøver at appellere til forældrene. Vi stoler på, at vi faktisk gør et ordentligt og stort stykke arbejde for den kommende generation. Men bliver vi bedt om at yde meget mere end vi gør nu, så går flere ned med stress, for det hænger simpelthen ikke sammen.

Vi har brug for støtte hos de forældre og vælgere, der ønsker en folkeskole, hvor man stadig kan møde læreren efter kl. 16. Vi har brug for tilkendegivelser om, at man selvfølgelig ikke vil komme til at opleve kreativitet og engagement hos lærere, der stort set ingen forberedelsestid får. - For skal lærerne fortsat inkludere, gå til møder om udsatte elever mm, så bliver rettearbejde og forberedelse noget man får i privatskolerne - hvor man betaler for det.

De fleste lærere vil hade ikke at kunne møde forældrene, når behovet er der, ikke at kunne tage de akutte, svære samtaler i forbindelse med skilsmisse, død, mobning mm. Men hvis vores arbejdsvilkår skal ændres fundamentalt, så vil en helt ny lærerkultur opstå, hvor vi ikke længere står til rådighed.

De fleste lærere ønsker ikke denne kulturændring. De fleste tog uddannelsen for at være med til at præge og skabe hele mennesker. Hvis vores arbejdsvilkår bliver, som de er blevet fremlagt, så vil lærerkulturen blive markant mere kassetænkningspræget. Har politikerne tænkt dette helt til ende, eller tænker man kun i spareplaner - og forsøger at sælge den med flere timer? Vi tror og håber på, at befolkningen vil støtte os - og for længst har gennemskuet at besparelser af denne art ikke kommer til at betyde forbedrede vilkår for vores børn, men forringet kvalitet og mindre tid til leg.

Selvfølgelig skal lærerne fortsat have tid og mulighed for:

at udvikle vores fag, at mødes og diskutere med andre faggrupper, at efteruddanne os, så vi hele tiden lader os påvirke til fremtiden. Vi skal have tid til at forberede os på dagen i morgen - og eleverne på den verden, der venter dem.

Men rammer og krav skal og må hænge sammen, hvis det overhovedet skal give mening.

Med venlig hilsen

Lærere på Gerbrandskolen