Skolepolitik på bodeganiveau

I en netop udsendt ’vismandsrapport’ offentliggør Det Økonomiske Råd resultatet af en undersøgelse, tænkt som et oplæg til diskussion i rådet af noget, de kalder ’lærerbidraget’. Derved forstås ganske enkelt lærerens ’bidrag’ til elevernes resultater ved afgangsprøverne i dansk og matematik, og de lærere, hvis elever scorer højest, defineres som de ’dygtige’ lærere, mens de lærere, hvis elever scorer lavest, defineres som de ’dårlige’ lærere. Hvorefter det med patos slås fast, at vi hermed for første gang nogensinde har bevis for, at de dygtige lærere løfter eleverne mere end de dårlige lærere.

Derfor skal vi have flere dygtige lærere, mener vismændene, og de dårlige lærere skal fyres. Og for at få flere dygtige lærere, bør man indføre resultatløn til dem, så vi kan belønne de lærere, der har de dygtige elever, hvorved vi kan få flere dygtige elever.

Så lavtflyvende er disse tanker, at jeg kvier mig ved at begynde at argumentere imod dem. Det her er skolepolitik på bodeganiveau. Blot dette: Hvis Det økonomiske Råd fremover lover at afholde sig fra at kloge sig på skoleanliggender, lover jeg at lade være med at kloge mig på nationaløkonomi.