Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Skoleopstart – vi må ikke glemme det psykiske aspekt

I dag afleverede jeg min søn i 0. klasse efter 4 ugers fjernundervisning. En glad, fortrøstningsfuld dreng, som glædede sig til at se gode klassekammerater igen. Men blot nogle få meter fra os stod en dreng alene, som tydeligvis ikke var tryg ved situationen. Midt i tårer og hulken kiggede pædagoger og lærere hhv. på drengen og på hinanden uden rigtig at foretage sig nogen handling – for hvordan trøster man, når man skal holde 2 meters afstand?

Trine Hemmer-Hansen
Trine Hemmer-Hansen Dansk- og idrætsrådgiver
Start debatten
16. april 2020, kl. 01:58

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Foto: Flickr.com/n4i Photo

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens danskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

Jeg har meget respekt for skolernes arbejde forud for den gradvise åbning. Vi har fået et utal af mails og nyttige informationer om alt fra hygiejne, delehold, legegrupper, håndsprit og madpakker uden brug af køleskabe. Men midt i al den vigtige information står jeg alligevel tilbage med en følelse af, at jeg mangler noget meget essentielt. For hvilke tanker er der i forhold til eleverne gjort med det psykiske miljø?

Episoden i skolegården her i morges sidder stadig i mit hoved. Her stod en dreng, hvis mor var gået, og som i den grad var utryg ved hele den nye situation.

Det er så vigtigt, at der er stor opmærksomhed på den psykiske del i denne tid. Ikke alle børn er lige gode til at boltre sig i nye omgivelser, og det fokus skal der tales højt om. Jeg havde måske ønsket, at der i blot én af de mange opstartsmails var et kort skriv om, hvad man havde af planer for det psykiske aspekt i opstarten.

Eksempelvis kunne man være tydelig omkring de restriktioner og begrænsninger opstarten har. Når de voksne ikke må trøste ved kontakt – hvordan trøster de så?

Tydelighed om det der kan blive svært

Samtidig har det med holddeling i klasserne fyldt en del. Mange elever har været nervøse over, hvordan lærerne ville dele klasserne. For pludselig er dette dit hold – den næste måned. Man kan i teorien være afskåret fra den bedste ven eller veninde i klassen i 4 uger – med mulighed for forlængelse.

Tydelighed omkring bekymringsdelen for de yngste i opstartsfasen er utrolig vigtig, da alle børn skal klædes psykisk godt på til en ny virkelighed. De sårbare, sensitive eller usikre børn har i denne tid brug for ekstra klare linjer, og Corona-krisen må ikke drukne i info om håndsprit, linje-markeringer og afstand.

Vi må alle huske på, at mange af børnene fra 0.- 5. oplever at starte forfra, og derfor skal de nye pædagogiske tilgange og retningslinjer beskrives så godt som muligt, så dem med tårer i øjnene grundet de mange forandringer kan finde en form for ro i forberedelse og kendskab til alt det nye. Det må være den bedste vej mod en accept, forståelse og forhåbentlig ro for eleverne.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skoleopstart – vi må ikke glemme det psykiske aspekt

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS