Skolens ræve-røde værktøjskasse er fyldt med de forkerte redskaber

Der er langt mellem debatrunderne på danske uddannelsesinstitutioner under kommunalvalget, og det er en skam. For vores skolesystem overser desværre en række vigtige kompetencer, som vi har brug for senere i livet, f.eks. kunsten at tale offentligt og at debattere sagligt.

Vi skal lære eleverne at formulere egne tanker og argumenter både på skrift og i tale. Og vi skal tage et opgør med det, jeg opfatter som indoktrinerende adfærd blandt lærere.

En undersøgelse fra 2019 har vist, at 8 ud af 10 lærere ville sætte deres kryds på et parti til venstre for midten, og jeg tror, at det ofte smitter af i klasselokalet. Det må og skal vi gøre op med. Læreren skal være ordstyrer - ikke meningsdanner.

Propagandafabrikken

Jeg har det som MF’er for Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, der har sagt: “Vi skal føle, at lærerne udelukkende agerer som lærere og ikke forsøger at snige en bestemt politisk samfundsmodel ind over eleverne”.

Jeg har selv prøvet, at nogle politiske ideologier blev præsenteret som “den gode” og “den onde”. At politikere som Marie Krarup og Donald Trump blev kaldt for skøre og ufornuftige, efter at der blev læst og set nogle klip af dem. Så sidder man som elev med en underlig følelse i kroppen, når man åbenbart er den eneste i klassen, der er enig med de udtalelser. Men man kan ikke rigtig få sig selv til at sige det, fordi læreren har godkendt én politisk holdning og nedgjort den anden. Sådan en adfærd er direkte udemokratisk og er en trussel mod demokratiet som helhed.

Hvis det ikke er et forsøg på sindelagskontrol og indoktrinering, ved jeg ikke, hvad det er.

Derfor skal lærere få styr på propaganda-fabrikken, som folkeskolen og gymnasiet efterhånden er blevet.

Debat er en grundpille i vores demokrati. Hvis vi ikke lærer at lytte til og forstå hinanden, mister vi evnen til at finde fælles løsninger. Tænk, hvis hver elev i folkeskolen fik erfaring med at stå foran en klasse og argumentere for deres sag. Det ville give dem mod på at tage ordet i andre sammenhænge, hvad enten det er i en arbejdsgruppe, på arbejdspladsen eller som del af en demokratisk proces.

Debat behøver ikke at skabe splid

Et stærkere fokus på en fri debat i skolen vil også styrke den offentlige debatkultur og folkesygdommen: Facebook-kommentarer. Hvis vi lærer børn at formulere sig respektfuldt og konstruktivt, kan det få en positiv effekt på tonen på sociale medier. Jo bedre vi bliver til at diskutere i en god tone, jo mere harmonisk bliver vores digitale samfund. Som Clement Kjærsgaard siger det uge efter uge i Debatten (DR): “Jo mere uenig du er med nogen, jo pænere skal du tale til vedkommende.”

For debat behøver ikke at skabe splid. Tværtimod kan det skabe forståelse og respekt, hvis læreren sørger for, at alle taler pænt og lytter til hinanden. Hvis vi virkelig vil skabe en ny generation af unge, der er selvstændige, velovervejede og demokratisk udrustede borgere, skal vi starte i skolen.

Så, Mattias Tesfaye, det er på tide, at du påtager dig et ansvar og tager et opgør med ræverøde, indoktrinerede lærere og giver eleverne de værktøjer, som de har brug for. Ikke bare til at klare sig godt i skolen, men også til at stå stærkt i livet. Værktøjskassen må ikke kun rumme en pensel og rød maling.

Lad debatten begynde.