Skolen for livet

Det er let at blive enige om, at eleverne skal være fagligt dygtige – også dygtigere i bredden, end de er i dag. Men spørgsmålet er, om en ændring af formålsparagraffen bringer os nærmere det mål. Hvis tanken er, at mindre vægt på den alsidige, personlige udvikling vil give mere faglighed, så tror jeg ikke på det. Den faglighed, der kan fremmes på den måde, er i hvert fald ikke den faglighed, moderne virksomheder i en globaliseret verden har brug for. Faktisk er der ganske stor overensstemmelse mellem virksomhedernes behov for selvstændige og omstillingsparate medarbejdere og folkeskolens nuværende vægtning af den alsidige, personlige udvikling.

Skal folkeskolen have som formål, at eleverne forberedes til videre uddannelse? Det har hele tiden været en del af formålet, at eleverne rustes til at vælge en ungdomsuddannelse efter 9. klasse, men der er ikke grund til at skærpe kravet. Så er det i virkeligheden 12 års undervisningspligt, man skal tage stilling til.

Regeringen slår til lyd for en værdidebat, der kan skabe mere afklaring om danske værdier. I det lys er det i virkeligheden defensivt at ville indrette den danske folkeskole efter det globaliserede markeds krav. Vi har i Danmark 150 års tradition for »skolen for livet«, som lægger vægt på den brede personlige udvikling, dannelsen og opdragelsen til demokrati. Det er værdier, som traditionelt har kunnet samle politikere om brede forlig på folkeskoleområdet. Det bør de fortsat kunne.