Skolen bør lukke sig om sig selv - en kættersk tanke

Skolen har i alt for lang tid ladet sig hundse med af udenforstående "interessenter". Det er på tide med en pause, hvor vi kan besinde os på skolens egentlige opgaver og finde ud af, hvad kundskaber egentlig er for noget (jvnf. Aastrup-Rømers analyse af begrebet).

Skolen bør lukke af over for forældrene, som er blevet inviteret alt for langt ind i skolen. Forældrene kommer naturligvis med individ-interesser og alt for ofte med manglende blik for skolens kerneopgaver og fællesskab.

Skolen bør skabe mindre brobygning mellem dagtilbudsområdet og skolen og mellem skolen og ungdomsuddannelserne. Brobygning er med til at fjerne skolens identitet. Den "pakker børn og unge ind" og er med til at svække deres handlekraft.

Skolen bør inkludere færre børn med vidtgående behov. Vi svigter disse børn og truer skolens sammenhængskraft, og vi underminerer de faglige miljøer og institutioner, som har (havde?) forstand på børn med vidtgående behov.

Skolen bør afvise langt flere forlæggere, foreninger, virksomheder og andre interessenter, som mener de kan løse skolens opgaver langt bedre end lærerne. Den stadigt stigende finansiering fra fonde, puljer og partnerskaber flytter fokus fra det egentlige til det udvendige.

Skolen bør udvise skepsis over for den omsiggribende individualisering. Konkrete mål for den enkelte elev i alle fag, i alle timer, hele året rundt må afvises ligesom individualiseringen af lærernes forberedelsestid, som vil omdanne skolen til et kræmmermarked.

Skolen bør insistere på at blive skærmet mod hyperaktive reformer og utålmodige implementeringer sat i værk af mennesker, som dæmoniserer fortiden. Skolen skal ledes på en bæredygtig måde (jvnf. "Bæredygtig skoleledelse" af Hargreaves & Fink , 2014).

Nået så vidt er skolen klar til for alvor at åbne sig mod verdens fænomener, hændelser, problemer og konflikter. det kan igen ske på skolens betingelser og under lærernes professionsudøvelse - i fuld bevidsthed om, hvad kundskaber er for noget.