Skole laver vi sammen

Den nye politiske sæson på Christiansborg blev skudt i gang af hele to udspil om folkeskolen på under en uge, da Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre holdt deres sommergruppemøder. Kortere skoledage, afskaffelse af elevplaner og kvalitetsrapporter, større lokal frihed til at tilrettelægge undervisningen og ikke mindst flere resurser til folkeskolen var blandt de tiltag, som partierne foreslog.

Vi har gennem længere tid målrettet arbejdet for mere frihed og ansvar til skolerne. Der er derfor al mulig grund til at glæde sig over, at der er blevet lyttet fra politisk side. Med de seneste evalueringer af folkeskolereformen fra 2013 er der en udbredt erkendelse blandt samtlige partier bag reformen af, at folkeskolens udvikling skal gribes helt anderledes an i fremtiden. Holdbare ændringer skal ske i et samarbejde med dem, der skal føre dem ud i livet - eksempelvis lærerne.

Det kom også til udtryk, da undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil kort før sommerferien tog initiativ til arbejdet "Sammen om skolen", hvor alle skolens parter er inviteret til et tæt samarbejde og til at komme med konkrete indspil til ændringer, før de politiske partier forhandler, og der træffes politiske beslutninger.

Det er sød musik i vores ører, og vi har med glæde taget imod invitationen til et tæt og forpligtende samarbejde om skolen. Der er ikke brug for hurtige snuptagsløsninger med udgangspunkt i katastrofefortællinger. Folkeskolens udfordringer er åbenlyse og skal løses via vedholdende samarbejde og et langt sejt træk.

Den nuværende folkeskolelov skal ændres på en række områder. Jo før, jo bedre. Den stramme målstyring, karakteren af test og rigide styringsredskaber ligger ligefor. Og så de lange skoledage, der æder resurser, der kunne bruges langt bedre. Men vi har ikke brug for, at man endnu en gang foretager en hurtig bundvending af folkeskolen og gennemfører endnu en reform. Der er brug for at tage fat nu, men samtidig skal løsningerne løbende udvikles i et bredt samarbejde.

Skolerne skal kunne finde lokale løsninger og foretage pædagogisk begrundede prioriteringer, der giver mening på deres skole. Men ikke alle bindinger skal væk. Vi ønsker en fælles forpligtende folkeskole. Og vi må sikre, at de resurser, der frigøres, bliver i folkeskolen.

Vi er klar til samarbejdet.