Skeletterne i skabet

Nu begynder opstillingen af løn­krav til overenskomsten i 2005 Overenskomst 05.

Der skal nok dukke mange tekniske termer og måske også enkelte bureaukratiske bortforklaringer op. Men skal vi ikke i vores opstilling af krav holde fast i to enkle mål, vi godt vil slås for:

1. Alle de penge, vi forhandler om mellem KL og os, skal aftales til dørs. KL skal ikke mere kunne tage aftalte lønmidler ud af den centrale lønpulje og bagefter lade det være op til de enkelte kommuner, om de synes, de vil udbetale dem eller hvordan. Altså: ud med »forlodsfinansieringen« og ind med centrale aftaler. De penge, der forhandles hjem i decentrale forhandlinger, skal bruges til centralt aftalt løn og ikke til lokale lønpuljer.

2. Vores løn skal være en samlet og god løn for lærerjobbet. Vi vil ikke have alle mulige fantasifulde tillæg for den ene eller den anden del af lærerjobbet oven i en ringe grundløn. Det er uværdigt og kan ikke gøres retfærdigt. Det giver uforståelige lønforskelle mellem kollegerne. Lad os ikke gå videre med at differentiere og kvalitetsvurdere. Hvis vi mener det alvorligt med et professions­ideal og med selvstændigt arbejdende lærere og lærerteam, ja så er det århun­dredets selvmodsigelse at give så og så meget i timen for den ene særfunktion og så og så lidt for den anden særfunktion.

Er vi ikke kommet videre? Er det ikke forældede problemstillinger? Næ, desværre. Skeletterne rasler i skabet. Det var centrale temaer i modstanden mod Overenskomst 02. Nu, hvor Overenskomst 05 nærmer sig, kan vi risikere at starte forfra medmindre vi siger klart fra i tide. Vi vil videre nu ikke rykke direkte tilbage til start. Hold skeletterne i skabet det er ikke til at holde det rasleri ud.