Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Skam- grib chancen og tag kontakt til Norge med eTwinning

Som dansklærer kan du bruge eTwinning-portalen til at komme i kontakt med andre nordiske lærere og deres elever og få faget i spil på nye måder. Eleverne kan udveksle tekster og tanker i eTwinnings digitale klasseværelse. Det er sikkert, det er gratis - og måske bliver det dritkult!

Marie Louise Petersen
1 kommentar
30. maj 2017, kl. 18:08

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Den aktuelle interesse for det norske sprog og kultur blandt danske unge kunne give mod på at springe ud i et norsk-dansk eventyr! Med eTwinning portalen kan lærere og pædagoger få adgang til fagfæller og samarbejdspartnere i hele Europa, inklusiv alle de nordiske lande, og i skrivende stund er 4267 norske lærere og 1492 skoler i Norge tilmeldte på portalen – og hver uge kommer flere til. Ved at registrere sig på denne EU-funderede platform kan man som lærer oprette en profil og bruge søgefunktionerne på fx nationalitet, fag og aldersgrupper.

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

For nogle år siden lavede jeg et mini-projekt i geografi sammen med en norsk skole, som jeg havde fundet netop på eTwinning-portalen. Mine elever og de norske elever udvekslede egne landskabsfoto med tilhørende forklaringer. For mine elever var det en stor aha-oplevelse, at de kunne forstå det norske sprog så let! Dertil var mange af dem betaget af de fantastiske landskaber og store vidder i Norge.

For danskfaget må der også være mange muligheder i at bruge udveksling af tekster og digitale produkter med norske og/eller andre nordiske skoleelever om fx ungdomsliv, litteratur, film, reklamer, teater m.m. Eleverne kan lære hinandens og eget sprog bedre ved at se på ligheder og forskelle og samtidigt bruge dansk og norsk i en interkulturel kontekst.

På eTwinning-portalen er det desuden muligt at få tildelt et fælles digitalt klasseværelse "Twinspace", hvor eleverne kan dele materialer, maile, chatte og holde videokonferencer - altsammen i et sikkert forum uden kommercielle interesser.

Som fremmedsprogslærer og som eTwinningambassadør har jeg erfaring med, at eleverne er nysgerrige og glade for at arbejde med eTwinning. Når eleverne kommunikerer med andre med det formål at blive forstået og selv at forstå, får deres arbejde autenticitet, og i tillæg bliver både elevernes og lærernes interkulturelle kompetencer styrket.

Siden 2015 er det blevet muligt at bruge eTwinning til at lave nationale projekter– og de interkulturelle kompetencer kan også styrkes i mødet med andre danske elever!

Fra de nordiske lande er der p.t. registreret mere end 15 000 lærere og pædagoger:

Sverige: 8315, Finland: 5435, Island: 1199, Norge: 1467, Danmark: 6224, Grønland: 2, Færøerne: 0

På eTwinning finder man Grønland og Færøerne under Danmark/ region.

Link til eTwinning portalen https://www.etwinning.net/en/pub/index.htm

Link til eTwinning på EMU.dk, hvor der er yderligere links og masser af gode råd og inspiration til projekter http://www.emu.dk/tema/etwinning

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skam- grib chancen og tag kontakt til Norge med eTwinning

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS