Skal vi tage hensyn til elevernes religion, når vi vælger undervisningsmateriale?

I slutningen af januar så jeg et opslag på Facebook af Kenneth Bøgh Andersen. Han delte en undren over en besked, han havde fået fra en lærer, der ville læse "Djævelens lærling" i sin 8. klasse. Læreren havde fået en henvendelse fra et hold forældre, der som Jehovas Vidner ikke ville have, deres datter skulle læse bogen. I kommentarfeltet gav flere udtryk for, at det må være skolen, der bestemmer, hvad der skal læses.

(se opslaget her https://www.facebook.com/KennethBAndersenWriter)

Det satte gang i tankerne. Jeg var på ingen måde overrasket over beskeden fra forældrene. Som Jehovas Vidne tror man, at Satan kan lide magi, og man beskæftiger sig ikke med det, Satan kan lide.

(https://www.jw.org/da/bibelens-l%C3%A6re/b%C3%B8rn/bliv-jehovas-ven/film/adlyd-jehova/)

Men skal vi som lærere indrette vores materialevalg efter nogle elevers religiøse overbevisning?

Svaret er ikke helt ligetil. Som udgangspunkt er det min holdning, vi som lærere frit kan vælge de materialer, der understøtter det mål, vi har med vores undervisning. Materialets kvalitet, og måden vi kan anvende det på, må være afgørende. Umiddelbart kan det ikke være rigtigt, at man skal vælge noget godt materiale fra på grund af en enkelt elevs religion. På den anden side skader det vel ikke nogen at vælge et andet materiale? Er det ikke en god demokratisk holdning at tage hensyn til et mindretal? Og så igen, hvis vi begynder at fravælge litteratur af hensyn til mindetallets religion, er det så vejen til selvcensur?

Den enkelte elev kan komme til at stå i en ubehagelig situation. Læreren siger et, forældrene noget andet. Hvad skal barnet gøre?

Hvis vi ser elever, der tror på Jehova, kan situationerne opstå mange gange. Når bibliotekaren vil læse en troldehistorie, til jule- og påskeklip, Harry Potter eller Djævlens lærling roman, filmen "To verdener" osv. Læg hertil alle de andre religioner, vores elever har. Det kan blive en stor opgave at finde et materiale alle "må" arbejde med. Skal vi tage de hensyn og lave om for alle? Skal vi finde alternative tekster til de få? Eller skal vi planlægge uden hensyn?

Hvad tænker I? Skal man tage religiøse hensyn eller er det en glidebane, der fører til, vi som lærere ikke kan tage de nødvendige valg om materialer?