Skal læreren selv være aktivt deltagende i idrætsundervisningen?

Foto: ST. Boniface/Flickr.com

I mine øjne er idrætsundervisningen i den grad blevet mere seriøs og målrettet efter prøven blev indført i skoleåret 14/15.

Der er nu en tydeligere fokusering på de opbyggende øvelser frem for det færdige spil, og det kræver i mine øjne en skarpere og mere bevidst idrætslærer i undervisningen.

Jeg skal ikke, som i min egen skoletid, blot være læreren med fløjten ved ribben, men derimod skal jeg få eleverne til at gennemgå en progression inden for forskellige kompetencemål.

Lærerens rolle

Jeg har ofte lyst til at spille, danse eller springe med, men de gange jeg har forsøgt det, har jeg mistet overblik i forhold mål, tema eller indhold i timerne.

Jeg kan godt lide min rolle som idrætslærer i dag. Jeg stiller mig ikke bare op på ’podiet’ og agerer ’følg mig’-læreren. Jeg kommer ikke med en færdig dans, rytmeserie eller færdighed, eleverne skal lære.

Jeg lægger meget af ansvaret over på eleverne selv. Efter få spring, trin eller boldøvelser skal de selv bygge mere på - og der står jeg forrest til at hjælpe dem med de udfordringer, de så møder.

På den måde fjerner jeg mig som deltager og bliver i højere grad vejleder for de elever, der bl.a. selv skal skrue en praksisdel sammen til den kommende prøve.