Skal eleverne opfinde den dybe tallerken...igen?

I de næste uger bliver der lagt adskillige hoveder i blød på skolerne i Dannevang. Eleverne har trukket deres emner til kulturfagene, og de ved formentlig nu, hvad de skal arbejde med i tilfælde af en kulturfagsprøveudtrækning.

Den første udfordring, og for manges vedkommendes tillige den største udfordring, ligger i at formulere en gangbar problemstilling, der kan være elevernes ankerpunkt helt frem til karaktergivningen efter en forhåbentlig veloverstået prøve.

Af prøvevejledningen for kulturfagene fremgår det, at:

”Eleverne indkredser på baggrund af det lodtrukne emne/tema ét delemne og én problemstilling, som de via højst 5 kilder fordyber sig i og planlægger en fremlæggelse af. Som en del af arbejdet fremstiller eleverne et produkt, der bidrager til og understøtter besvarelsen af problemstillingen”.

Det er ikke nogen nem opgave. Hvem husker ikke, hvorledes en problemstilling helt op på videregående uddannelsesniveau kunne være en umanerlig hård nød at knække, fordi den enten var for smal, for bred eller bare almindeligvis ubrugelig?

Søg og du skal finde?

Det springende punkt må være, i hvor høj grad man som lærer forventer, at problemstillingen kan indkredses af eleverne selv. De skal under lærervejledning selv formulere et udkast til en problemstilling, og de må gerne lade sig inspirere, af de problemstillinger, der er gennemgået i årets løb. Men hvad hvis de selv falder over en problemstilling, som allerede er formuleret andet steds?

Et eksempel fra sidste år:

To drenge fra min klasse havde trukket temaet ”Retfærdighed og straf” i kristendom. Et område, der for så vidt lige så godt kunne forefindes i samfundsfag. På et tidligt stadie i deres arbejdsproces faldt de over en artikel på etik.dk med overskriften, ”Kan kristne gå ind for dødsstraf?”.

Drengene spurgte, om de måtte bruge dette spørgsmål som deres problemstillig, hvilket jeg accepterede. Spørgsmålet er i sig en ualmindelig god problemstilling, og drengene ville selvstændigt kunne finde adskillige kilder, der kunne belyse spørgsmålet. Som produkt producerede de en video om dødsstraf.

Pointen er, at de forskellige digitale undervisningssites samt en række andre sites som etik.dk, religion.dk, etiskraad.dk m. fl. som kan bruges i undervisningsøjemed, rummer problemstillinger, der kan vælges frit. Så længe det videre arbejde med dem er selvstændigt. Hvorfor skal eleverne opfinde den dybe tallerken? Prøven er i sig selv ganske omfattende. Tag ikke fejl, jeg er stor fortaler for prøven, som jeg mener bringer fagfagligheden og kulturfagligheden i spil i langt højere grad end tidligere. Med min. seks timers faglig vejledning pr. klasse og tid til arbejdet i øvrigt skærpes kravene dog.

Elevernes indkredsning af det lodtrukne tema kan for mig at se sagtens komme fra en sådan artikel. Den gør jo netop, hvad den skal: Den indkredser.

En dør på klem

Det er altid klogt at holde en argumentatorisk bagdør åben. Det er muligt, at jeg med dette indlæg skitserer et problem, der kun eksisterer i min verden. Prøverne er dog stadig nye, og der vil notorisk sidde kulturfagslærere derude, som skal føre op for første gang. For mig var svaret på ovenstående forventningsafklaring ikke helt indlysende, men jeg er ret sikker på, hvor jeg står nu.

Kom endelig med supplerende, divergerende eller tilnærmelsesvis konfronterende kommentarer. Det er nu, det rykker derude. Lad os få ord på.

God arbejdslyst og held og lykke med prøverne, selv om der nok kommer lidt mere desangående fra denne kant inden sommer.

P.S. De to drenge klarede prøven fremragende.