Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Skal eleverne give lærerne karakterer? Nej, selvfølgelig ikke!

Anders Bondo Christensen
Anders Bondo Christensen Lærer, journalist og fhv. formand for Danmarks Lærerforening
Start debatten
11. maj 2010, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Gratisavisen 24 timer havde i den forløbne uge stort opsatte artikler om, at eleverne skal give lærerne karakterer. Logikken var øjensynligt, at når lærerne giver eleverne karakter, skal eleverne også give lærerne karakter. Sikke noget vrøvl!

Folkeskolen nr. 12 2010

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Gennem Fælles Mål er der formuleret nogle klare målsætninger for elevernes udbytte af undervisningen, og gennem læreruddannelsen har læreren tilegnet sig forudsætninger for at kunne vurdere elevernes faglige standpunkt. Derfor oplever vi også, at der stort set altid er god overensstemmelse mellem forskellige læreres vurdering af elevens standpunkt eksempelvis i en prøvesituation. Læreren står endvidere til regnskab over for både eleven, forældrene og skolens ledelse i forhold til bedømmelsen af elevens faglige niveau. Derfor er det også noget pjat at sammenligne læreres karaktergivning til elever med elevers karaktergivning til lærere.

»Lærere tør ikke få karakterer«, står der med store typer som overskrift til en af artiklerne. Den overskrift er der overhovedet ikke belæg for i artiklen. En gruppe lærere forklarer yderst fornuftigt, at et tal fra en elev ikke giver mening. De vil derimod gerne evaluere undervisningsforløbene sammen med eleverne, og de vil gerne evaluere forældresamarbejdet med forældrene. Som lærere evaluerer vi ikke blot elevernes faglige standpunkt, vi evaluerer også løbende vores egen undervisning. Vi skal vurdere, om vi nåede vores mål med undervisningen, om vi brugte de rigtige materialer og de rigtige metoder og så videre. I den forbindelse er det naturligvis yderst relevant at inddrage eleverne, som de pågældende lærere forklarer i artiklen.

En skoleleder giver i en af artiklerne udtryk for, at forældrenes og elevernes vurderinger kan være en genvej til at slippe af med dårlige lærere. Det mener hun da forhåbentligt ikke alvorligt. Indirekte giver hun jo udtryk for, at hun ikke lever op til sit ledelsesansvar, hvilket jeg i øvrigt bestemt ikke vil beskylde den pågældende leder for. Artiklerne er fyldt med tilsvarende letkøbte udtalelser. Og naturligvis har man bedt 1.001 »repræsentativt udvalgte« borgere om at give deres uforbeholdne mening til kende. 37 procent mener, det er en god idé, lige så mange det modsatte. Go' da' mand økseskaft! Endnu en meningsløs meningsmåling, der skal bruges til at skabe overskrifter.

Herfra skal der endnu en gang lyde en opfordring til at kvalificere skoledebatten. Det vil være glimrende at diskutere, hvordan eleverne i højere grad kan inddrages i evalueringen af et undervisningsforløb, men fri os fra en tåbelig pseudodebat om, hvorvidt eleverne skal give lærerne karakterer eller ej.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skal eleverne give lærerne karakterer? Nej, selvfølgelig ikke!

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS