Skal der undervises i dansk grammatik og evt. hvordan?

Sprogforskningen på Aalborg Universitet afføder undervisning af de studerende i hovedfaget dansk efter en formativ grammatik, der tager udgangspunkt i Didrichsens sætningsskema. Som dansklærer gennem 15 år var det lærerigt at møde så velargumenteret og overskuelig en måde at præsentere dansk grammatik på, hvorfor jeg nu videre i min bacheloruddannelse har valgt at skrive en artikel som min afsluttende eksamensopgave på Journalisthøjstskolen med emnet: Dansk grammatik.

Min research førte mig helt naturligt til Center for Undervisningsmidler, UCN, i Hjørring. Her forventede jeg at finde undervisningsmidler, der for længst havde afløst den deskriptive grammatiske tænkning, som har sit afsæt i ordklassinddelingen. Men jeg fandt intet.

Og dog. Jeg fandt Jens Hares lærebogssystem, Dansk direkte, som jeg tidligere på året havde læst fik tildelt Gyldendals læremiddelpris. En nærmere gennemgang af materialet afslørede, at også Jens Hares materiale er baseret på en deskriptiv grammatisk forståelse.http://www.folkeskolen.dk/516759/dansk-direkte-forfatter-vinder-laeremiddelpris

I min søgen efter svar på den uoverensstemmelse, der tilsyneladende findes mellem den grammatiske forståelse, som sprogforskerne er i besiddelse af på AAU, og den, der praktiseres i folkeskolen, fandt jeg frem til Fælles Mål, Dansk, 2009. Jeg må først konstatere, at dansk grammatik ikke fylder mange ord i lovbestemmelserne, og dernæst må jeg konstatere, at også den er tilfreds med en tænkning, der gør eleverne i stand til at tænke sprog som ordklasser. Trinmålet efter 4. klasse lyder for eksempel, nævnt som fjerde punkt: Eleverne skal vide, hvad en sætning er og kende forskellige ordklasser.

Jens Hares for øvrigt på andre fronter meget dejlige undervisningsmateriale lever til fulde op til kravene i lovgivningen.

Derfor kan jeg jo kun konstatere, at der er uoverensstemmelse mellem den seneste sprogforskning inden for dansk grammatik på AAU og den, politikerne har besluttet, at dansklærerne skal undervise eleverne efter i folkeskolen.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at vide, hvordan I oplever elevernes grammatiske færdigheder, bruger I tid på det og oplever I som dansklærere overhovedet, at det er et problemfelt?

(AAU's grammatiske tænkning er beskrevet af sprogforsker, Susanne Annikki Kristensen i bogen, Grammatiske grundbegreber. Sætningen, ordet og sproget, som er anmeldt i Folkeskolen september 2010 http://www.folkeskolen.dk/69398/grammatiske-grundbegreber)

Med venlig hilsenBirte Overlade