Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

“Skældud-fri-skole” – kan vi lære noget alligevel?

Udgivelsen af bogen ”Skole uden skældud” har i offentligheden været genstand for en intens debat om ”skældud”. Der er tre forfattere bag –­ Mette Thor Jørgensen, Erik Sigsgaard og Louise Klinge. Ikke mindst Louise Klinge har deltaget offensivt i den offentlige debat om bogudgivelsen og dens indhold.

Jan Thrane
2 kommentarer
10. oktober 2021, kl. 01:48

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

2 kommentarer

Lad mig med det samme understrege at jeg ikke har læst bogen og har ingen aktier i projektet ”skæld-ud-fri-skole”. Jeg synes det er helt ude i hampen at bestemte skoler skal have en særlig certificering som ”Skæld-ud-fri-skole”, men at behandle emnet anno 2021 kan måske være god idé?

Med afsæt i omtrent en menneskealder som bladtegner og sideløbende underviser på både kunstskoler, seminarier, erhvervsskoler og i folkeskolen, sætter Jan Thrane i denne blog sin skarpe og kærlige pen på folkeskoleområdet. Jan Thrane er uddannet folkeskolelærer med blandt andet matematik som linjefag.

Efter her til aften at have snakket om temaet over en god middag her på hjemmefronten, har jeg netop genset Deadline (link nedenfor) , hvor Louise Klinge (skoleforsker) og John Halse (skolepsykolog) snakker om skældud.

For overskuelighedens og forståelsens skyld, tillader jeg mig at ridse problematikken op ved at skelne mellem den nødvenlige skældud og den kritisable skældud.

Den nødvendige skældud handler om at sige stop og irettesætte barnet, når det gør noget forkert.

Den kritisable – eller den problematiske – skældud, er den som udover en irettesættelse også indeholder nedsættende bebrejdelser og ydmygelser.

I vores kultur er vi vant til at snakke om tingene. Louise Klinge formulerer det nogenlunde således i Deadline: Vi siger stop og taler efterfølgende med børnene når der er ro på – krig skal forebygges i fredstid. Hun præciserer desuden, at ”ikke-skældud” kan være en form for – med hendes udtryk – ”konfliktsky hensynsbetændelse”.

Konklusion: Skældud er en del af opdragelsen også i skolen men gør det uden at nedgøre og ydmyge barnet. Hvad mener du? Kan vi lære noget af den aktuelle debat? Giver det mening fx at skelne mellem den nødvendige- og den kritisable skældud?

https://www.dr.dk/drtv/se/deadline_-skaeldudfri-skole_276693

Illustrationerne – jeg har ikke lige ”skældud” i mit billedarkiv, men håber de to billeder med bilisten og de unge på cyklerne illustrerer pointen i distinktionen mellem det at markere (sige stop) og at bebrejde.

”Tom McEwan & Jes Ingerslev: Fy fy skamme skamme!”

https://folkeskolen.dk/debate/rummelighed-er-en-konsekvens-af-udeltheden/

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

“Skældud-fri-skole” – kan vi lære noget alligevel?

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS