Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Sjællandsstævne Håndværk og Design

Det årlige Sjællandsstævne blev afholdt forrige weekend med fem spændende workshops indenfor både bløde og hårde materialer.

Shamirra Aisinger
Start debatten
14. oktober 2015, kl. 12:16

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Jeg var på trædrejning – igen. Det skulle egentlig have været med instruktøren Bent Illum, som det plejer, men han blev desværre forhindret, så Karsten Bjerregaard måtte træde i stedet. For mig, som kun har prøvet at dreje med Bent, var det sjovt at prøve en anden instruktør, som viser tingene på en anden måde og har nogle andre vaner. Carsten startede med at vise os langsdrejning i form af en lysestage, og da der var flere på holdet, som ikke var så erfarne med trædrejning, var det en god startopgave. Jeg havde en anden plan, som heldigvis passede fint med de teknikker, Carsten viste. Jeg havde planlagt at lave håndtag til diverse træningsredskaber.

Små ideer og fif til sløjdlærere om overskuelige måder at inddrage håndarbejde Eller enkle sløjdideer til håndarbejdslærerne. Shamirra Aisinger er uddannet med linjefag i både sløjd og håndarbejde i 2003. Hun underviser på Uglegårdsskolen i Solrød, hvor hun har været med til de allerførste forsøg med at skabe et nyt fag af sløjd og håndarbejde. I denne blog vil hun give inspiration videre fra de kurser hun tager, fortælle fra sine egne projekter, invitere kolleger til at fortælle om deres projekter og give enkle ideer videre fra hjemmeværkstedet.

I samme værksted som drejningen havde Frank Egholm gjort klar til "Snitning – i frisk og tørt træ". Der blev lavet automata (som jeg har beskrevet i et tidligere blogindlæg her), krympeæsker, fugle og alt muligt andet inden for træsnitning.

(Bill 2 fugl

(Bill 3 mand

I lokalet ved siden af instruerede Dorte Bruun Frederiksen i vådfiltning. Her blev bl.a. lavet fehuse – udenpå sodavandsdåser, smartphonecovers og vinkølere. Jeg har aldrig selv prøvet at vådfilte, måske mest fordi jeg ikke rigtig har brudt mig om de resultater, jeg har set – huer, hjemmesko osv. Men det her så sjovt ud. Og jeg kender nogle elever, som ville være helt pjattede med de fehuse – både drenge og piger.

(Bill 4 fehuse

Ude i skolegården var der sat en række feltesser op, hvor Jonas Bigler viste, hvordan man smeder blade og lægger messing i som effekt.

(Bill 5 blad

Han havde også nogle slanger med, som var smedet af en gammel beslagsmedsfil. Kort fortalt var der formet et hovede af filens yderste ende, herefter var filens kanter banket sammen på maven, så mønstret i filen løber langs slangens ryg som skæl. Sådan en ville jeg gerne have haft med hjem

(Bill 6 slange

Ved kantinen lavede Lindy Wilhardts hold smykker i sølv og andre metaller. Der var både traditionelle vikingesmykker og egne designs, og der blev arbejdet med tråd, plade og lodning osv.

(Bill 7 smykker

Noget af det fine ved Sjællandsstævnet er, at der foregår så mange forskellige ting, så man lærer ikke kun af det, man selv laver, men man kommer også hjem med inspiration fra de andre værksteder. Og er man begynder, eller står man bare med et "teknisk problem", så er der altid nogen, der har ideer til at løse det.

Jeg fik drejet tre sæt håndtag, et til håndvægte, et til elastikker og et til sjippetov. Det er kun sjippetovet, jeg har fået lavet færdigt. Der er boret hele vejen igennem håndtaget med et 8mm bor og et stykke ind i bagenden med 15mm, så der er plads til knuden. Snoren skulle have været diskret sandfarvet, men den blå murersnor var det eneste, jeg kunne opstøve i Gjern, hvor jeg var på lejrskole ugen efter kurset. Men det virker!

(Bill. 8 Sjippetov)

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Sjællandsstævne Håndværk og Design

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS