Sidste skoledag – en dag med traditioner

Foto: Flickr.com

Dagen i morgen er en dag, mange elever ser frem til. Selvfølgelig fordi sommerferien venter forude, men også fordi den er fyldt med traditioner, som eleverne genkender år efter år.

En del af inklusionens indtog medfører også flere elever, der udfordres ved de anderledes dage. Dagene hvor indholdet er nyt og ofte alternativt og kan være med lærere, som klassen ikke har fast til dagligt.

Jeg kender til flere af de elever, som har brug for et meget detaljeret og struktureret program for selv en halv dags ændring i skemaet – simpelthen fordi ændringer kan skabe en utryghed i dagligdagens ellers så faste rutiner.

Blandt andet derfor er jeg fortaler for dage med traditioner. Sidste skoledag er én af dem.

Der er en helt fast dagsorden for, hvordan dagen kører, og sådan har det været i mange år. Dermed bliver eleverne skolet i, hvad denne dag indebærer.

Traditioner år efter år

De udfordrede elever kan sådan en dag nyde den bedre år for år, for programmet rykker sig ikke. Vi skal som lærere ikke ud og opfinde den dybe tallerken igen i et forsøg på at forny os – det ønsker vi ikke denne dag. Eleverne skal følge traditionerne!

Faste elementer som morgenmad med klasselæreren, skolesangen, skolens kor med de smukke vokaler samt tidspunktet, hvor vi tæller ned fra 10, inden vi kan ønske hinanden en rigtig god sommer.

Dette er en anderledes dag, hvor man alligevel har sin faste lærer. Det er en dag, hvor alle skal kunne have det tåleligt og gerne få lidt minder med.

Jeg mindes stadig den sang, som sendte mig og mine klassekammerater på sommerferie på den skole, jeg gik. Sangen og oplevelsen af at være sammen med hele skolen om det samme, vil jeg stadig mindes med glæde.

Traditioner er vigtige – ikke blot for traditionens skyld – men også for forventningens glæde, trygheden, sammenholdet og det fælles ansvar vi har for, at alle får en god dag.

God sommerferie til alle!