Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Sidste skoledag – en dag med traditioner

I morgen får landets folkeskoleelever sommerferie i syv hele uger. Sidste skoledag er ofte lig med mange traditioner på den enkelte skole – og vores skole er ingen undtagelse.

Trine Hemmer-Hansen
Trine Hemmer-Hansen Dansk- og idrætsrådgiver
Start debatten
23. juni 2017, kl. 01:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Foto: Flickr.com

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens danskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

Dagen i morgen er en dag, mange elever ser frem til. Selvfølgelig fordi sommerferien venter forude, men også fordi den er fyldt med traditioner, som eleverne genkender år efter år.

En del af inklusionens indtog medfører også flere elever, der udfordres ved de anderledes dage. Dagene hvor indholdet er nyt og ofte alternativt og kan være med lærere, som klassen ikke har fast til dagligt.

Jeg kender til flere af de elever, som har brug for et meget detaljeret og struktureret program for selv en halv dags ændring i skemaet – simpelthen fordi ændringer kan skabe en utryghed i dagligdagens ellers så faste rutiner.

Blandt andet derfor er jeg fortaler for dage med traditioner. Sidste skoledag er én af dem.

Der er en helt fast dagsorden for, hvordan dagen kører, og sådan har det været i mange år. Dermed bliver eleverne skolet i, hvad denne dag indebærer.

Traditioner år efter år

De udfordrede elever kan sådan en dag nyde den bedre år for år, for programmet rykker sig ikke. Vi skal som lærere ikke ud og opfinde den dybe tallerken igen i et forsøg på at forny os – det ønsker vi ikke denne dag. Eleverne skal følge traditionerne!

Faste elementer som morgenmad med klasselæreren, skolesangen, skolens kor med de smukke vokaler samt tidspunktet, hvor vi tæller ned fra 10, inden vi kan ønske hinanden en rigtig god sommer.

Dette er en anderledes dag, hvor man alligevel har sin faste lærer. Det er en dag, hvor alle skal kunne have det tåleligt og gerne få lidt minder med.

Jeg mindes stadig den sang, som sendte mig og mine klassekammerater på sommerferie på den skole, jeg gik. Sangen og oplevelsen af at være sammen med hele skolen om det samme, vil jeg stadig mindes med glæde.

Traditioner er vigtige – ikke blot for traditionens skyld – men også for forventningens glæde, trygheden, sammenholdet og det fælles ansvar vi har for, at alle får en god dag.

God sommerferie til alle!

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Sidste skoledag – en dag med traditioner

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS