Set i lyset

'Lærernes metodefrihed er i et vist omfang til hinder for ekstern evaluering af lærernes undervisning.'

Fra notat fra Kommunernes Landsforening

Mands minde er vel efterhånden ikke meget mere end otte dage, så her følger først en repetition:

I foråret 1994 gennemførte Finansministeriet i hemmelighed en undersøgelse, 'Produktivitets- og Kvalitetsanalyse af den Kommunale Folkeskole og de Private Grundskoler', som konkluderede, at skolernes samlede ressourceforbrug kan reduceres med mellem 20 og 30 procent. ( Folkeskolen nummer 21, 1994) Samtlige forskere, som dengang udtalte sig, tog kraftigt afstand fra undersøgelsen. Det var en gang makværk, som kun kunne skade, sagde man.

Folkeskolen har gennem de sidste par uger kunnet citere fra et notat om kvalitetsmåling fra Kommunernes Landsforening. Et notat som KL ikke har ønsket offentliggjort, og som handler om, at der bør ske en 'tilpasning af folkeskoleudgifterne uden eller med mindst mulig forringelse af kvaliteten i folkeskolens undervisning'.

Notatet tage udgangspunkt KL's og Finansministeriets rapport 'Folkeskolens Økonomi' som i efteråret blev sivet til dagspressen, der læste den som én lang argumentation for at skære ned i skolen. Men sådan kunne den ikke udlægges, forsikrede undervisningsminister Ole Vig Jensen:'I kan ikke finde ét sted i rapporten, hvor der er belæg for at sige, at den er lavet med henblik på besparelser.' ( Folkeskolen nummer 49, 1995).

Repetition slut.

I det nyeste nummer af KL's såkaldte nyhedsbrev,'Skole-bestyrelsen', gennemgår Henrik Haagen Pedersen rapporten på en måde, så man skulle tro, at manden er tekstforfatter på et reklamebureau. Men han er fuldmægtig i KL.

Han oplyser helt korrekt, at skolens voksende udgifter ikke skyldes faldende klassekvotienter, de er tværtimod stigende. Udgiftsstigningen 'skyldes derimod lærernes løn- og arbejdstidsforhold.' Og hovedparten 'kan forklares af anciennitetsbestemte udgifter og arbejdstidsforkortelser som i modsætning til resten af det kommunale område ikke blev mødt med krav om tilsvarende produktivitetsfremgang . . .'

Så er synderne ved at være peget ud. 'Hertil kommmer', fortsætter han, 'internationale kvalitetssammenligninger, der rejser tvivl om kvaliteten af indlæringen i den danske folkeskole.' Læg mærke til, at det er indlæringen generelt, og det er flere internationale men unavngivne undersøgelser.

Efter denne gang propagandistiske chokoladelyrik kommer så konklusionerne: Der skal lidt flere elever i klasserne, og 'bedre anvendelse af lærernes arbejdstid set i lyset af, at lærerløn udgør 80 procent af de samlede udgifter i folkeskolen.'

Artiklen slutter med at fortælle, at 'ikke mindst forældrene, skolebestyrelserne, spiller en vigtig rolle i kvalitetsdebatten.'

Det sidste er korrekt. Men det bør ikke være på KL's præmisser, men gennem dialog og samarbejde med lærerne. Deres arbejde og deres metodefrihed udgør meget mere end 80 procent af folkeskolens kvalitet.

-th

Forældrene bør spille en vigtig rolle i kvalitetsdebatten. Men ikke på KL's præmisser