Seriøs læseevaluering

Ib Granerud holder i Folkeskolen nummer 36 diskussionen om den danske læsedebats manglende videnskabelighed ved lige - og tak for det. En del af problematikken er, at forskningen er personfikseret og til tider selvsmagende.

Videnskabelige teoriers holdbarhed er netop højt hævet over personfnidderet, men er baseret på eksperimenter i praksis og logiske slutninger, der lægges frem til kritisk vurdering hos enhver, der kunne have interesse i området. Når teoridannelsen har fundet sted, er det muligt for andre at gentage forsøget i praksis og få teoridannelsen bekræftet eller afkræftet. Argumenterne kan man fodre sin gamle, syge bedstemor med. Det er bevisførelsen, der er det væsentlige.

Der eksisterer meget få pålidelige målemetoder over danskfaget. Resultaterne af de metoder kan benyttes til en historisk gennemgang af kildegrundlaget omkring faget. Jeg har i maj måned færdiggjort og indleveret en ph.d.-afhandling, der metodisk betyder et nybrud. Historisk benyttes kildekritikken som metode, talbehandlingen foregår matematisk, og genstandsfeltet er grundskolernes danskundervisning.

Med de få pålidelige kilder om danskfagets resultater, der foreligger, er det muligt at opstille en udviklingsteori omfattende perioden fra 1920'erne til 1995. Kildegrundlaget tillader ikke at opstille en detaljeret teori, men med de få kilder, der trods alt findes, kan der føres bevis for, at der har foregået en progressiv udvikling i en lang periode. Første tegn på negativ udvikling findes hos de elever, der begyndte indskolingen i senfirserne.

Årsagerne til regressionen siden senfirserne skal søges forud for 1991, hvor fænomenet blev målt ved den internationale læseundersøgelse, da årsager af gode grunde kommer forud for et fænomen.

Danmarks Lærerforening har med ottepunktsprogrammet leveret en verbal støtte til det kommende evalueringsinstitut. Det bliver forhåbentlig et institut, der seriøst har folkeskolen som genstandsfelt og videnskabsetisk tilstræber at arbejde ud fra metoder, der videnskabeligt er bæredygtige.

Birgitte Borgen Marcussen

Aakirkeby