Seminarierne og de tosprogede

Til Folkeskolen nummer 16/17 udtaler skoleinspektør Olav Rabølle Nielsen, Humlehaveskolen i Odense: 'Jeg oplever tit, at de lærerstuderende, vi får herud i praktik, intet aner om fremmede kulturer - og især, hvordan de skal forholde sig til dem.'

Jeg har i to perioder i henholdsvis skoleåret 1995-96 og 1997-98 som seminarielærer deltaget i praktikperioderne med to af Odense Seminariums stamhold på Humlehaveskolen.

Begge stamhold, hvoraf det ene udelukkende består af tosprogede studerende, havde forud for praktikopholdet studeret et halvt år på Odense Seminarium inden mødet med skolens virkelighed.

Det halve år har vi naturligvis udnyttet på bedste vis ved også at inddrage den kommende praktikperiode i undervisningen på seminariet. Vi har lagt stor vægt på fagets didaktiske sider, vi har arbejdet med børns begrebsudvikling og sproglige færdigheder netop for at være så godt forberedte som muligt på mødet med børn i skolen.

Desuden har Humlehaveskolen som stamholdsskole for seminariet haft lejlighed til at undervise de studerende med udgangspunkt i skolens egen og i denne forbindelse særlige kultur.

Det er på denne baggrund, at jeg med undren og en smule skuffelse læser Olavs markante og unuancerede holdninger til lærerstuderende i almindelighed.

Vi følger netop de studerende i praktik og deltager i deres undervisning for på denne måde at kunne inddrage deres undervisningserfaringer i vores egen undervisning på seminariet.

Personligt føler jeg, efter at have deltaget i undervisningen på Humlehaveskolen i to praktikperioder over to gange fire uger, at jeg kender skolen helt godt. Jeg føler mig også i stand til at give mine studerende et modspil i forbindelse med tilrettelæggelse af undervisning for såvel dansk- som tosprogede elever.

Netop i denne periode arbejder 'januar-praktikanterne' fra hold 1.9 med selvformulerede opgaver med henblik på evalueringen af årets arbejde. Praktikopholdet på Humlehaveskolen indgår i mange af de studerendes opgaver på forskellig vis, og der lægges vægt på at kunne forholde sig til det, der er 'anderledes' på Humlehaveskolen set i forhold til andre folkeskoler.

Du efterlyser lærere, der tager udgangspunkt i den enkelte elev. Det tager vi rent faktisk også alvorligt på seminariet. Dine lærere kender den enkelte elev, men det gør de studerende ikke inden praktikperioden. De studerendes udgangspunkt er således i samarbejde med praktiklærerne at tilrettelægge en undervisning, der tager udgangspunkt i den enkelte elev. Det er mit klare indtryk, at dette samarbejde mellem praktiklærerne og praktikanterne fungerer godt.

Praktikperioderne fylder meget i de studerendes bevidsthed i almindelighed og i dette tilfælde i særdeleshed. Jeg håber, at du vil tage dig tid til at drøfte disse synspunkter med de studerende, der er tilknyttet din skole, sammen med såvel praktiklærerne som de studerendes lærere.

Det er under alle omstændigheder mere konstruktivt end at måtte læse i Folkeskolen, at vi ikke gør det godt nok.

Uddannelsen af lærere kan kun løses i et frugtbart samarbejde mellem skole og seminarium, og det gælder ikke mindst uddannelse til varetagelse af de her berørte undervisningsopgaver.

Erik Bilsted

Odense