Seksualundervisning skal rumme både blomster og bier og resten af haven

Det er Uge 6 og dermed for mange ugen, hvor man forholder sig til seksualundervisningen i skolerne. Mange lærere gør et stort stykke arbejde for at sikre, at eleverne på samme tid får den nødvendige faglige viden og bliver forholdt samtidens dilemmaer og spørgsmål.

I en tid, hvor krænkelser fylder meget, er det naturligt at have et primært fokus på samtykke. Det ved jeg, at der også er mange skoler, som har.

Sex er i vores tid meget mere end reproduktion. Den lægefaglige del må dele opmærksomheden med den følelsesmæssige og subjektive del af debatten. Nogle har stort fokus på, hvad der er rart. Her er præmissen at alt, som er rart er godt. Andre har en holdning til rigtigt og forkert, som ikke alene handler om, hvordan noget føles, men også handler om politiske og religiøse holdninger til, hvad der er rigtigt.

Dertil kommer, at der med store debatter om fx abort i flere lande i verden, fokus på rettigheder og fokus på rummelighed også herhjemme skal være en undervisning, som er saglig og så vidt muligt ikke pålægger børn og unge en bestemt seksualmoral eller opfattelse.

Det er en kæmpe opgave. De fleste af skolens fag har et pensum. I matematik kan man endda sætte to streger under det rigtige svar. Seksualitet og undervisningen i sex er langt fra enkel. Skolen skal på samme tid balancere at give eleverne reel viden om krop, sex og sundhed, følelser, lyster osv. Og samtidig kunne rumme meget forskellige opfattelser af, hvad der er rigtigt og forkert i et emne, som er noget af det mest intime, vi kan tale om.

Jeg øjner et håb for, at det store fokus på sexisme, krænkelser, rettigheder og holdninger sikre en undervisning som i endnu højere grad respekterer den enkelte elevs udgangspunkt frem for at pålægge et “rigtigt og forkert” på eleverne - uanset i hvilken retning, samtidens flag vejrer.