Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Se tingene i det store perspektiv, Anders

Martin Empacher
Start debatten
22. september 2009, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Dette land tørster efter forandring. Der er så stort behov for en ny regering med nye og andre prioriteringer end den siddende borgerlige regering, at det næsten skriger til himlen.

Folkeskolen nr. 21 2009

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Se bare på hele undervisnings- og uddannelsesområdet. Så mange praktikpladser mangler i erhvervsuddannelserne, at der er fare for, at vi er i gang med at tabe en hel generation på gulvet. Kommunerne skærer i folkeskolens timetal i et desperat forsøg på at holde sig inden for de fastlagte budgetter. Undersøgelser har ellers for nylig vist, at der er en tydelig sammenhæng mellem undervisningstimetallet og elevernes udbytte af undervisningen. Jo flere timer jo mere læring, er undersøgelsens resultat. Og skolens bygninger og undervisningslokaler trænger til en kærlig hånd i milliardklassen.

På ovenstående baggrund har en samlet opposition fremlagt et skatteudspil og en vækstpakke, som igen vil sætte skub i det danske samfund. Blandt andet er to milliarder øremærket folkeskolen, som derved ville kunne få et tiltrængt løft.

Men i stedet for at glæde sig over dette har lærernes formand Anders Bondo kritiseret udspillene for ikke at være vidtgående nok. DLF vil altså hellere endnu en gang fremhæve det negative frem for at glædes over udsigten til en ny regering og dermed et kæmpeløft for folkeskolen og resten af uddannelsessektoren.

Anders Bondos udtalelser kan dermed være medvirkende til, at vi ikke får et regeringsskifte efter næste valg. Og dette er vel ikke at tjene hverken folkeskolen eller lærerne bedst?

Så derfor skal der lyde en opfordring til min fagforening om at se tingene i et lidt større perspektiv.

Svar

Det ville være en kæmpe fordel, hvis du, Villy Søvndal, Helle Thorning med flere læste og hørte, hvad jeg rent faktisk har udtalt. Jeg har udtalt, at der er mange spændende elementer i udspillet, og jeg har rost, at der lægges op til en investering i folkeskolen. Jeg har samtidig sagt, at det efterfølgende skattestop ikke er hensigtsmæssigt, fordi politikerne ikke bør fraskrive sig mulighederne for ændringer på så vitalt et politisk område i en foranderlig verden. Jeg har i den forbindelse givet udtryk for, at den omsiggribende kontraktpolitik, vi har oplevet de seneste år, giver mindelser om en sovjetrussisk femårsplan. Det sidste har jeg uddybet i artikler i Politiken og Folkeskolen. Det er derfor fri fantasi, når du skriver, at jeg har kritiseret udspillene for ikke at være vidtgående nok. Hvis du er uenig i noget af det, jeg rent faktisk har udtalt, vil jeg gerne høre det, men lad os tage debatten på et reelt grundlag.

Og så skal jeg for øvrigt ikke forholde mig til et regeringsskifte eller ej, men tale for folkeskolens og medlemmernes interesser, uanset hvem der kommer med et udspil.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Se tingene i det store perspektiv, Anders

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS