Samtaler om matematik i udskolingen. Små kneb, stor effekt

Fire nedslag - fire muligheder for at bruge fagsprog

1. Matematiklæreren til hele klassen: ”Inden I går i gang med at tegne på isometrisk papir, skal I forklare sidemanden hvordan jeres tegning kommer til at se ud. Makkersnak i 2 minutter, så samler vi op sammen.”

2. ”Der er noget galt her” siger eleven til sin makker. De kalder på læreren. ”Mmm, ja”, svarer matematiklæreren og fortsætter: ”Prøv at forklare hvorfor du tror der er noget galt”.

3. Senere i samme time siger hun til to elever hvor den ene er godt i gang, og den anden kæmper med opgaven: ”Ved I hvad. Jeg vil godt have at du (elev 1) forklarer hvordan man laver en isometrisk tegning, trin for trin, og det er dig (elev 2) som tegner, mens det bliver forklaret.”

4. Under den fælles opsamling siger læreren til to elever som viser deres isometriske tegning med mål osv.: ”Overbevis mig om at jeres tegning passer”. Undervej i deres forklaring siger de to elever og peger: ”Vi gange den der med den der”. Lærere spørger: ”I må lige forklare mig og de andre: Hvorfor ganger I, og hvad ganger I?”.

Samtale som forudsætning for læring og sproglig udvikling

Ifølge Pauline Gibbons, australsk andetsprogsdidaktikere, er samtalen i klasserummet afgørende for elevernes læring af fag og fagsprog: ”Gennem samtale konstrueres viden, og gennem samtale gøres denne viden til vores egen, hvorefter denne viden kan bruges i nye kontekster og til ens egne formål. I klasseværelset giver samtalen eleverne mulighed for at tale sig ind på nye emner på tværs af læseplanerne og, hvad angår andetsprogseleverne at lære sproget ved at bruge det”. (Gibbons, P. (2009): Læring gennem samtale. I Unge pædagoger 5/2009, s. 32)

Og hvad gør så den pågældende matematiklærer? I alle fire nedslag får hun eleverne til at bruge sprog nært koblet til det faglige emne, og hun viser oprigtig interesse for deres udsagn. Samtidig er der stigende krav til elevernes fagsproglige præciseringen fra første til sidste nedslag. I første nedslag bruges makkersnakken som optakt til undervisning hvor elevernes sammen skal forudsige, og læreren efterfølgende kan præcisere både de faglige forudsigelser og fagsproget. I det andet nedslag bekræftes elevens tvivl, og læreren beder om begrundelse, hvorved eleven får position som en der har ret – og tid til sætte ord på sin refleksion. I det tredje nedslag sættes rammer for samtalen og for samarbejdet mellem elever som kan støtte hinanden. Noget som alle eleverne, både dem der støtter og dem der bliver støttet fremhævede som positivt, da jeg spurgte dem. I det fjerde nedslag beder læreren om fagsproglige præciseringer og giver dermed eleverne mulighed for at øve sig på at bruge sproget fagligt præcist og velovervejet.

Små kneb, stor effekt - når hensigten er at alle elever får adgang til fagsproget.