Samme profession - forskellige roller

Arbejdet med at finde en organisationsmodel for skoleledere og håndteringen af uenigheden med Skolelederforeningen synes at føre mod stadig større uoverskuelighed.

Det er beskæmmende, at der ikke kan findes en løsningsmodel, som tilgodeser de grundlæggende interesser i stridsfeltet.

Løsningsmodellen skal anerkende vores fælles interesser og forskellige roller i skolens liv.

- Lærere og ledere på de enkelte skoler har en indlysende interesse i sammen at skabe den bedst mulige arbejdsplads for personalet og udvikle den bedst mulige skole for børnene - lærere og ledere har samme professionsopfattelse og bør være i samme fagforening.

- Lederne skal på kreds-/kommuneniveau helt naturligt ofte sidde med arbejdsgivernes interesser, og lederne har i uenighedssituationer og i spørgsmål om egne arbejdsvilkår et legitimt krav på at varetage deres interesser sammen med ligesindede - lederne skal organiseres i egen enhed adskilt fra lærernes lokale kreds.

Det hører med til baggrunden for en forskellig lokal organisering af lederne, at disse i stigende grad er blevet ledere for mange andre faggrupper i skolen: pædagoger, teknisk servicepersonale, sekretærer, kantinemedarbejdere med mere. Disse medarbejdere med andet organisatorisk tilhørsforhold end lærerne har også en interesse i at kunne opleve lederne med tilstrækkelig grad af selvstændig kontur.

De efterhånden mange forskellige beslutninger om og forslag til organisatorisk placering af lederne, der i disse tider er på banen, tilgodeser efter vores opfattelse ikke de grundlæggende behov.

Man ser af og til i debatten synspunkter på området begrundet i det aktuelle, faktiske samarbejde mellem ledere og lokalkreds.

Dette er efter vores opfattelse helt ved siden af. Det drejer sig ikke om en vurdering af det lokale samarbejde, men om fastlæggelse af de rammer, det skal foregå i.

Der er også en tendens til, at tilfredshedsniveauet med de allerede gennemførte organisatoriske ændringer måles på ud-, ind- og tilbagemeldinger imellem de to foreninger.

Vores gruppe af skoleledere er i hvert fald et sikkert tegn på, at denne målemetode ikke holder vand. Vi er stadig medlemmer i DLF, men stærkt utilfredse med, at der ikke er fundet en model, der tilgodeser vores interesser.

Mon ikke skoleledere med tilsvarende synpunkter ville vise sig at være i flertal, hvis man kunne og ville finde en nøgtern måde til registrering af skoleledernes opfattelser på dette område?

På vegne af 15 skoleledere

i Allerød Kommune

Lasse Larsen