Sådan bidrager idrætsdage til fællesskabet

Foto: Holger Selover-Stephan/Flickr.com

Jeg kan huske fra mine år i de yngste klasser, hvor spændende det var at få lov at komme ned og se de store til idrætsdagen. Vi måtte gå ned og kigge i pausen, og så plagede vi ellers vores lærere i alle timer om mere tid på banerne og i hallen.

Stemningen var magisk, og luften sitrede, mens vi med vores små hænder bankede på banderne i hallen for at piske en stemning op omkring to hold, vi basalt set ikke kendte.

Det var bare fedt at være der!

Idrætten kan få fællesskabet til at bølge og gå i et samstemmende flow, der er magisk, når man oplever det. I min tid holdt vi altid med de yngre hold, og hallen eksploderede hvis et håndboldhold fra 5. slog et fra 7. At vi kunne skabe sådan en scene føltes for os, som om vi stod på et af de store fodboldstadions i Europa.

Alt voksede og blev uforglemmeligt!

Fællesskabet i fokus

Hos os har vi fokus på to ting på vores to idrætsdage. Hos indskolingen blander man hold fra 0. klasse og op til 5., og så sendes de rundt på stationer med det fokus, at holdet skal snuse til kendte sportsgrene. De små er spændte på dagen, men de bliver altid taget godt imod af de store, som til gengæld nyder ekspertrollen og generelt gerne vil have gruppen til at fungere. Eleverne i indskolingen får på stationerne lov til at snuse til de færdige spil, og det er også med byernes mange idrætsforeninger i tankerne, vi laver intro til de forskellige idrætsgrene.

Hos udskolingen er fællesskabet også i fokus. Eleverne blandes på kryds og tværs mellem klasserne, og så duelleres der i traditionelle idrætsgrene. Selvom konkurrencen er til stede, så træder fællesskabsfølelsen frem og vinder indpas på elever, som står i en sammenhæng, hvor fokus er en hyggelig oplevelse og ikke kun sejre.

Idrætten kan samle folk

Idrætten kan noget ganske særligt. En elev, der stråler i en basketkamp mod en ældre klasse, kan blive set på en helt anden måde af flere elever dagen efter. To fra forskellige klasser kan knytte bånd, fordi de tilfældigvis endte i samme gruppe. Måske hilser man dagen efter på børn, man ellers ikke ville have tænkt på.

I lokalmiljøerne samles folk ligeledes omkring klubbens håndboldhold, fodboldhold, baskethold eller lignende. Man samles til stævner, opvisninger og andre aktiviteter med bevægelse, for når vi er kropslige, så har vi ind imellem kortere afstand mellem hinanden. Når en kamp er spillet, et straffekast misbrugt eller en opvisning har sendt kuldegysninger gennem folk, så har vi noget at tale om.

Det samme håber vi på, når vi i juni har afviklet vores dage på skolen. Idrætten skal genere fællesskab gennem samtale og sameksistens. Denne dag er en af vores skoles bedste måder til at få elever til at mødes og rykke tættere sammen.