Min kur mod denne nedslidning, der måske fører til udbrændthed og senere stress er kurser. Ikke påtvungne kurser i inklusion, narrative tilgange, LP-modellen eller noget tilsvarende, men kurser, hvor jeg får lov til at beskæftige mig med noget der konkret opkvalificerer mig til at præstere bedre i mine fag. Med denne sætning vil jeg ikke negligere vigtigheden af trivselsarbejdet i folkeskolen. Blot er det min erfaring, at bedre trivsel også kan nås gennem fokuseret arbejde med fysik/kemi.
Derfor anvender jeg to dage af min 6. ferieuge på at deltage i et ESERO-kursus på planetariet. Det er et glimrende fagligt kursus, hvor jeg får lov til, at fordybe mig i et fagfagligt tema jeg selv har valgt. På de fagfaglige kurser møder jeg altid nogle mennesker, der ligesom jeg er optaget af at blive klogere på et specifikt tema, denne gang astronomi. I samarbejdet opstår vigtige drøftelser om, hvordan vi kan anvende det vi er på kursus i, når vi underviser. Vi overvejer ikke hvilke barrierer og/eller opretholdende faktorer, der forhindrer os i, at formidle det vi arbejder med. Vi er dybt fokuserede på at forædle vores formidlingskundskaber i forhold til temaet astronomi. Det er medarbejderudvikling, som opmuntrer mig til at fortsætte mit arbejde i folkeskolen.
Der vil måske være en enkelt skeptiker, der stadig mener, at tid og penge til uddannelse er et arbejdsgiveranliggende. De tanker havde jeg også en gang. Desværre har jeg for længst indset, at hverken min ledelse eller min fagforening har samme fokus på medarbejderudvikling som jeg. Derfor betaler jeg med glæde de ca. 4.500,- et gratis kursus koster i tabt arbejdstid.
Så tag dog på kursus!
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.