Så god er din skole til at gøre eleverne dygtige!

I den forløbne uge blev CEPOS’ årlige undersøgelse af skolernes såkaldte “undervisningseffekt” offentliggjort i ranglisteform. Denne såkaldte “undervisningseffekt“ drejer sig udelukkende om karaktergennemsnit på dette års afgangselever. At indramme årets karaktérgennemsnit som “undervisningseffekt” er i bedste fald ignorance i en styringsdagsorden, som bilder sig ind, at læring og udvikling kan detailstyres, kontrolleres og måles. Men i værste fald er det undergravende for den undervisning der foregår i grundskolen og for undervisningens vigtige, mangeartede og ikke målbare “effekter”. Undersøgelsen fremlægges flere steder i pressen som en valid rangliste :

“Så god er din skole til at gøre eleverne dygtige”!

Det fremlægges således nærmest med en blind tillid til undersøgelsens udsagnskraft - uagtet at undersøgelsen postulerer at måle en kvalitet, som den på ingen måde indfanger, og uagtet at skolerne på listen rutcher uforudsigeligt op og ned hvert år. Undersøgelsens rangliste bliver således en fuldstændig intetsigende kvalitetsmarkør for nogle skolebørnsforældre, og i en tid med “frit valg forherligelse” - også når det kommer til skolevalg - risikerer vi skoleshopping mellem skoler. Med det risikerer vi at underminere skolens egentlige opgave og skolens egentlige kvalitet, som ikke blot handler om et karaktérgennemsnit, der skifter fra år til år, men langt mere om elevernes generelle personlige og faglige udvikling samt deres trivsel og dannelse i skolens forpligtende fællesskaber. Folkeskolen har altså slet ikke brug for den slags intetsigende undersøgelser der rangordner skoler efter en smal og ganske lille del af skolens/undervisningens “effekt”, og på den måde forskyder fokus fra skolens dannelsesopgave til at blive en simpel præstationsfabrik. Det nemmeste er at “teache-to-the-test”, men det er også det mest meningsløse og kortsigtede, og det som giver allermindst “undervisningseffekt”.