Rystende usikkerhed omkring folkeskolereformen

Rystende usikkerhed omkring skolereformen. Skolereformen skal til anden behandling i folketinget den 17. december. Menadskillige punkter i lovforslaget savner forskningsmæssige belæg for en forbedring. Undervisningsminister Christine Antorini har ellers sagt atreformen skulle basere sig på viden og forskningsresultater. Når for eksempel skoledagen næste år bliver en hel del længere og der kommermere IT, er der ingen tilgængelig forskning der sandsynliggør, at detgør eleverne dygtigere. Ydermere lægges der op til, at der i den nye reform bliver mereresultatstyret i læsning og regning. I England har man haft samme fokusi 20 år, uden at skolen af den grund er blevet bedre. Tværtimod. Densvenske skole er også blevet markant dårligere efter en årrække ud fraden medicin, som nu præsenteres som redningen for den danske skole. At testtyranniet i forbindelse med den seneste PISA-undersøgelse har taget overhånd, fremgår af professor Svend Kreiners undersøgelser, dergodtgør, at man ikke kan stole på PISA's resultater. ”Den mest slående effekt PISA har haft er, at det systematisk er lykkedes forpolitikerne bag skolereformen og PISA forskerne at nedbryde respekten forfolkeskolen og lærerne i Danmark ” siger professoren. Skal skolen være et sted for tilfredse elever som lærer noget, skal dennemistænkeliggørelse af lærerne standses. Al international viden og erfaring viser, at man kun kan lave en god skole i et samarbejde. Politikerne bag skolereformen skal snarest besinde sig og udsendeklare signaler om tillid til lærerne - lytte til og tage bestik af den internationale forskning og viden.

Peter Hess Nielsen og Finn Gunst

Uddannelseskonsulenter, Enhedslisten