Rundtur med LIC

Her i landet er det repræsentative demokrati jo efterhånden temmelig rodfæstet, og vi lærere har også qua vores job kontakt til mange organer med et velfungerende demokratisk system. Hvordan er det så egentlig med vores demokratiske indflydelse på »vores indkøbsforening« Lærernes IndkøbsCentral (LIC)?

Her i sommer var der to tekster i Folkeskolen, som hver især var tankevækkende i den forbindelse. Først indkaldes til »ordinarie föreningsstämma« i LIC ( vel cirka det samme som en generalforsamling) i Stockholm, og dernæst omtale af »en rundtur«, »vi« (?) havde haft i Danmark, og som havde udmøntet sig i nogle ændringer omkring gebyrer og fakturarenter.

Til det første er at sige: Hvor stor medlemsindflydelse er der med så anonymt et ansigt udadtil, som den lille annonce giver udtryk for? Hvor mange danske medlemmer mon møder op? Hvad foregår der egentlig, og hvem tegner os mange danske medlemmer?

Til den anden tekst i Folkeskolen nummer 23. Hvem er »vi«, der har været på rundtur i Danmark? »Politikere« eller ansatte? Skal » talt med nogle af vores medlemmer«, » det var skægt og hyggeligt « og » særdeles lærerigt og inspirerende« gøre det ud for medlemsdemokratiet og den reelle medlemsindflydelse i LIC? Det er for så vidt rart at læse, at »Der tegnede sig et klart billede af, hvad medlemmerne ville med LIC i fremtiden, og det vil vi (?) nu leve op til«, men noget sådant bør vel, vores rodfæstede, demokratiske tradition in mente, ske via de folkevalgte (?) organer, hvor en bred kreds af medlemmer har åben og reel adgang?

Jeg vil godt appellere til ( ja til hvem egentlig så tilbagetrukket et liv, de folkevalgte (?) ansvarlige i spidsen for LIC egentlig fører ), at medlemsdemokratiet og især åbenheden om »din indkøbsforenings« politik får et generaleftersyn. Kodeordene kunne være: gennemsigtighed, reel indsigt i politik og økonomi, medlemsbasis, direkte valgte repræsentanter og afklaring af »ejerforholdet«.