Ros til danske lærere

Vi har netop afsluttet vores kursus »Projekt Nye lærere« hos AOF i Vejle og vil gerne give store roser til de lærere, vi har mødt, når vi har været i praktik. Vi er 14 mennesker med forskellig baggrund og fra lande som Peru, Tjetjenien, Tyrkiet, Somalia, Iran, Irak, Afghanistan, Kosovo og Vietnam, og som alle havde enten lyst til at uddanne os som lærere eller allerede var uddannede lærere i vores hjemlande. På kurset lærte vi dels teoretisk, dels praktisk om den danske skole. Fra begyndelsen var vi noget forbeholdne. Vi troede, vi vidste: . at skolen manglede disciplin, manglede respekt for de voksne, at børnene ikke lærte nok, og at lærerne ikke var dygtige nok. Men efter op til 40 dages praktik på skoler i Vejle og Fyns Amter er vi nu blevet væsentligt klogere. Vi synes, at de danske lærere fortjener ros både for deres store engagement, og fordi de er gode til: . at styre børnene . at få ro i klassen . at være i dialog med eleverne . at sætte sig i børnenes sted . at forstå børnene . at vise eleverne, hvordan de kan samarbejde . at vise eleverne, hvordan de kan stå på egne ben . at støtte børnene i deres kognitive udvikling . at bruge forskellige metoder, også praktiske gøremål, i undervisningen. Tidligere mente vi, at det var bedst at sende børnene i en privatskole, for sådan var det jo der, hvor vi kommer fra. Vi oplever lærerne som meget tålmodige og meget flittige. I nogle af vores hjemlande skulle lærerne undervise om formiddagen og rette opgaver om eftermiddagen. Men danske lærere skal møde med forældrene hele tiden, møde andre lærere hele tiden og selvfølgelig tale med de enkelte børn.

Forkortet af redaktionen