Rod

Det er altid opbyggeligt at læse vores 'menighedsblad'. Tak for mange gode 'præk'ner'. I Folkeskolen nummer 47 var der en leder, som straks fangede min opmærksomhed. Lederskribenten skriver blandt andet om den neo-liberalistiske forvaltningsteori New Public Management (NPM).

I begyndelsen af november måned var jeg indbudt til en såkaldt 'workshop' her i byen, hvor emnet var 'Problems of Education in Europe and Turkey'. Vi var tre udenlandske foredragsholdere, der havde fået den samme opgave, nemlig at berette om uddannelsesstrukturen i vore respektive lande. Baggrunden for det hele var den, at det tyrkiske grundskolesystem i 1997 blev ændret fra at være en femårig grundskole med overbygning til at blive en otteårig grundskole med overbygning.

Det vil jeg ikke komme nærmere ind på her, jeg vil blot fortælle, at lovgivningen blev vedtaget i løbet af mindre end en måned uden forudgående udvalgsarbejder, debatter eller ministerielle betænkningsskriverier. En måned, så var loven vedtaget til ikrafttræden to måneder senere.

Problemerne har selvfølgelig tårnet sig op. Løsningen af dem er nærmest umulige. Derfor ville arrangørerne gerne informeres om forholdene i andre europæiske lande, hvor grundskolen har været udsat for gennemgribende ændringer her i løbet af 90'erne.

I mit indlæg orienterede jeg ikke så meget om struktur, jeg koncentrerede mig om indhold og styring. Især styring, for styring er grundlaget for hele folkeskolens virksomhed og succes.

Jeg redegjorde for udviklingen af den danske folkeskoles styring fra 1990 til i dag. 'Sesam'-ordet, der skulle give adgang til grunduddannelsernes herligheder, var jo decentralisering, og ideologien bag det hele var NPM.

Min konklusion efter gennemgangen var, at forkortelsen NPM stadigvæk er brugbar. Nu står den blot ikke for nogen ideologi, teori eller hvad. Nu står den for konstateringen New Public Mess.

Knud-E. Hauberg-Tychsen

Istanbul