Rod i regeringen

Som det huskes, ofrede regeringen i foråret den forligskreds, der vedtog folkeskoleloven i 1993, på fremmedpolitikkens alter. Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti fjernede modersmålsundervisningen fra lovteksten, og skoleforliget var brudt.

For at dække over den skandale skrev regeringen i al hast lovændringsprogrammet '10 skridt mod en bedre folkeskole' og lancerede det på det pressemøde, hvor også forligssammenbruddet blev bekendtgjort - med få ord.

I stedet talte undervisningsministeren meget og længe om '10 skridt'. Damage control hedder det på spindoktor-sprog.

Det såkaldte spin lykkedes mediemæssigt. I de følgende dage skrev aviserne stort set kun om regeringens forslag til ny skolereform, i flere ledere endda med begejstring.

Men på Christiansborg blev krænkelsen ikke glemt af de forsmåede forligspartier - Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Socialdemokraterne. Forhandlingerne om '10 skridt' var forgiftede fra dag ét.

Højdepunkt nummer to i farcen indtraf i juni, da '10 skridt' blev indarbejdet i den kommunaløkonomiske aftale mellem Finansministeriet og Kommunernes Landsforening - hen over hovedet på Folketingets uddannelsesudvalg. Det var som at bore i såret. Regeringens arrogance var uhørt, og de giftige dampe fortættede sig til tæt tåge.

Så var det, Bendt Bendtsen - flere uger henne i det meget vanskelige forhandlingsforløb - pludselig slog i bordet. Der står ganske vist ikke noget om bindende læseplaner i de '10 skridt', der var under forhandling, men den konservative leder påberåbte sig regeringsgrundlaget, hvor der står, at regeringen skal arbejde for, at der indføres 'mere bindende læseplaner' i folkeskolen.

Den konservative uddannelsesordfører Helle Sjelle fulgte trop og gjorde bindende læseplaner til et tema i forhandlingerne. Hun blev - ikke overraskende - kun bakket op af Dansk Folkeparti og udbasunerede derpå offentligt, at et smalt forlig var i orden med hende.

Dermed har Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti lagt sig på tværs af regeringschef Anders Fogh Rasmussen, der straks efter sammenbruddet i foråret sagde, at han vil have genetableret et bredt folkeskoleforlig.

Situationen er nu den, at netop de to partier, der ikke var med til at vedtage 1993-loven, har kørt forhandlingerne på afveje. De forhandlinger, der ifølge undervisningsministeren blot skal føre til småjusteringer af en i øvrigt fremsynet lov.

Folkeskolen og det danske samfund kan ikke være tjent med denne farce.

Folkeskolen og det danske samfund kan ikke være tjent med denne farce