”Robertdage på Sæby Skole – et levende bevis på en folkeskole, der tør tænke ud af boksen”

Januar måneds solstrålehistorie er nemlig et levende bevis på hvad der sker, når man som lærer vover at bevæge sig ud af sin komfort zone, og gør noget andet ”end man gjorde i går”.

Læringsperspektivet er klart; med en kombination af begejstring, faglige kompetencer og et stærkt ønske om at styrke det sociale fællesskab på tværs af skoletrin, er det lykkedes de to lærere; Charlotte Bøgh og Gitte Tranekær at skabe en unik læreproces for deres to klasser. Tilbage står resultatet: ti år efter endt skolegang; og formentlig resten af livet vil en gruppe mennesker kunne se tilbage på en læring, der har sat spor fagligt, socialt, dannelsesmæssigt og udviklingsmæssigt.

I et læringsperspektiv vil vi pege på, at det ud fra en socialkonstruktivistisk tilgang har haft afgørende indflydelse, at man i undervisningssammenhæng har anvendt en John Dewey tilgang, hvor der læres, mens der opstilles hypoteser, afprøves og fejles. Og i et læringsperspektiv vil vi pege på, at det med en Knud Illeris tilgang er et levende bevis på, at motivation i en sjælden grad bliver sat i spil, og at værdien af denne motivation bliver mangedoblet fordi læringen i den sociale kontekst, spiller en afgørende rolle.

For Gitte Tranekær og Charlotte Bøgh opstod idéen da ”Kunsten” i Aalborg arrangerede en udstilling med Robert Jacobsen figurer ”dukkerne", i anledning af kunstnerens 100 års fødselsdag. Gitte greb idéen, og delte den straks med Charlotte, der er klasselærer for 2. b på Sæby Skole. De to lærere blev enige om at lave et samarbejde på tværs af deres klasser, med den didaktiske målsætning at arbejde med forudsætninger, indhold og især rammefaktorer, hvor den vanlige undervisning opdelt på klassetrin blev sat ud af spil. Var det modigt? Ja, det vil vi gerne lægge tastatur til at pege på J Men udover dette faktum, var det noget andet. Det var et levende eksempel på den værdi der kan opstå, når man vover pelsen og begiver sig derud, hvor det koster mere end almindelig forberedelse, hvor alle ukendte faktorer ikke kan tænkes ind, og hvor læring i den sociale kontekst spiller en større rolle end ellers.

Projektet, der startede en fredag morgen, betød for lærerne dage med forberedelse, praktiske detaljer og planlægning, og tillige forældreinvolvering. De to klasser lagde ud med en visit på ”Kunsten”, hvor eleverne fik en guidet tour. ”Robertdagene var skudt i gang”.

Endnu engang valgte to engagerede lærere at tænke ud af boksen, ved at udfordre sig selv og eleverne på deres egen tryghedszone. I stedet for den vanlige klasseopdeling, udstyrede man eleverne i de to klasser med et foto af en elev i modsatte årgang. Rundvisningen blev en sand skattejagt, da eleverne gik i gang med at finde den makker, de havde fået tildelt et billede af. Alle makkerpar blev fundet, og blev derefter tildelt fællessæde i bussen på hjemvejen for at lære hinanden bedre at kende, før de skulle samarbejde på tværs med deres nye makker på ”Robertdagene”.

Den efterfølgende mandag medbragte eleverne alle deres hjemmebragte ”dingenoter” og ”dippedutter ”eller med andre ord skrammel, for at kunne lave deres egen Robert Jacobsen figur om formiddagen. Hvert makkerpar fik udleveret to små betonklodser, hvorpå deres personlige ”Robert Jacobsen” figur skulle tage sin form. De store elever havde tillige fået en ekstra opgave af mere social karakter. Når et makkerpar var færdig med at kreere deres figurer skulle den ældste elev sørge for at deres lille makker fik en god formiddag. Den rolle klarede eleverne på hver deres måde, men ifølge Gitte Tranekær alle til et stort 12-tal.

Man kan overveje om denne øvelse ikke også som voksen kræver psykiske ressourcer, indlevelse, en tur ud af komfortzonen og en god portion mod. Det viste sig da også, at øvelsen indebar en kæmpe overvindelse for eleverne, og at udbyttet tilsvarende har været at både de store og de små er ”vokset”. En transformativ læring, der i et læringsperspektiv er med til at bane vejen for den måde eleverne fremover kan indgå i forskellige kontekster. Er det en læreropgave, kan man tænke? Ja, det tænker vi i høj grad at det er i den moderne folkeskole. Vi tænker derfor også, at det ikke kun var eleverne der er vokset et par cm den dag – deres lærere er formentlig i lige så høj grad blevet styrket i at det kan betale sig at vove – at turde – at ville mere!

Opskriften på optimal læring blev i dette her tilfælde et godt socialt fundament, hvor faget Dansk blev inddraget og ikke optrådte som den bærende kontekst. Eleverne trak en genre tilpasset læringsniveauet for det respektive klassetrin. Hver elev fik på den måde stukket en opgave i hånden. Samarbejdet kunne have ophørt her, men Gitte og Charlotte valgte i stedet at sætte makkerparrene sammen igen i et helt nyt slags samarbejde.

Gitte fortæller, at den umiddelbare tanke kunne være: ”Hvad kan en 2. klasse elev lære en 8. klasse elev i dansk?”. De to lærere valgte derfor at sætte fokus på mål og forudsætninger, i højere grad end indhold – fokus gik derfor ikke på de små elevers evner til at korrigere stave- eller grammatik fejl, men i stedet bidrage med de redskaber, som en 2. klasse elev besidder. Det blev f.eks. påpeget af en af de små elever at den ældre elevs linjeafstand måske kunne være mindre? Og en af de små elever, blev efter at have læst sit Robert Jacobsen eventyr op for den ældre, rost med ordene: ”Det var en rigtig god åbning”. Dette afstedkom en drøftelse af hvad ”åbning” betyder.

Kan man antage en sådan oplevelse og læring vil sætte sig dybe spor hos de involverede elever? Det tænker vi hos eXmplar Learning. Vi tænker også, at det er modigt at tage udgangspunkt i det man ikke kan planlægge – det der bare opstår. At tage chancer og håbe på at der kan ske læring. Det turde Charlotte Bøgh og Gitte Tranekær. Derved overførte de, uden at være egentlig bevidste om det som udgangspunkt, deres eget gode teamsamarbejde til deres elever, som forudsætning for udvikling; fagligt såvel som socialt!

”Robert” dagene blev afsluttet med en fællesbog med elevernes tekster. Ikke én eneste stavefejl eller én eneste kommafejl blev rettet. De urørte tekster skulle være synliggørelsen af samarbejdet mellem de to klassetrin, og ligeledes give anledning til refleksion. De små elever vil kunne tænke og motiveres af ”Det man kan, når man går i 8. klasse” og de store elever vil kunne opleve deres egne fremskridt i forhold til deres egen kunnen tilbage i 2. klasse. Der er således tale om læring baseret på et rummelighedsprincip, med den indflydelse det har på motivationen, når fokus ikke ligger på fejl men på fremskridt.

En sidste krølle på månedens solstrålehistorie er en historie, som i sig selv bekræfter hvorfor disse historier skal deles, og fejres sammen.

Elevernes besøg på ”Kunsten” om fredagen, gav anledning til at en 2. klasse elev fik mod på at sove på sit eget værelse. Det billede, som den lille pige havde fået stukket i hånden om fredagen af sin makker, endte under hovedpuden! Eleven, der som børn er i den alder, ofte var endt i sine forældres seng, fik mod på at sove på sit eget værelse hele weekenden.

Findes der i den danske folkeskole eksempler på vækst, hvor lærerne skaber grundlaget for personlig vækst og lyst til livslang læring? Ja, det findes der et utal af eksempler på – og dem vil vi bringe her – for de skal fejres og deles!

Tak til Gitte Tranekær og Charlotte Bøgh på Sæby Skole for en inspirerende indsats, og fordi vi må viderebringe den her!

Rikke ØstergaardeXmplar Learning