Ritt på, under, foran og bagved facaden

Vi kender hende som målrettet politiker med mange betydningsfulde poster gennem tiden bl.a. som undervisningsminister.

Hun var undervisningsminister af flere omgange i 70-erne og som jeg forstår det, var det også hende der afstraffede realskolen og søsatte den udelte enhedsskole, som vi kender i dag. Det er i hvert tilfælde det, jeg umiddelbart kan researche mig frem til- Korriger mig gerne i en kommentar nedenfor, hvis jeg tager fejl – andre kommentarer til dette indlæg er også velkomne.

Jeg har en baggrund som bladtegner og kunne finde tegningen ovenfor i mit arkiv. Ritt brød sig ikke om at blive karikeret. Jeg har dog altid selv set mig selv mere som en karaktertegner end en egentlig karikaturtegner og mon ikke denne tegning kan tilgives?

”Ritt Bjerregaard ville noget med folkeskolen” – tidligere chefredaktør her på vores fagblad Folkeskolen Thorkild Thejsen har skrevet denne nekrolog:

https://folkeskolen.dk/debate/ritt-bjerregaard-ville-noget-med-folkeskolen/

Måske kan vi lære noget af hendes mod, målrettethed og handlekraft?

Ritt gik lange ture for at holde sig i form. Og er man på de kanter, kan jeg anbefale at gå en tur på netop Vestre Kirkegård – det er et fantastisk område. Måske tænke lidt på Ritt, hendes virke og især over hvad man selv drømmer om i livet.

Jeg har ofte taget en afstikker ned gennem de lange gange og blandt de mange store træer.

”Vestre Kirkegård er med sine 54 hektar Danmarks største kirkegård. På grund af ændrede begravelsesmønstre er her også god plads til, at københavnerne på rolig vis kan udfolde sig rekreativt.”

https://www.kk.dk/brug-byen/byens-groenne-oaser/koebenhavns-kirkegaarde/vestre-kirkegaard

Sangeren Ida Gard bekriver det så smukt i denne sang:

”Der er noget i cellerneDer falder til roNår jeg går mellem gravsten og grantræer I solskin og regnvejrDer er noget i luften her Der åbner migSå jeg ser flere farver omkring migOg vælger en omvej

Jeg tænker mindretænker større herHvor dem der varGiver plads til os der erOg jeg lytter til de hints de døde giverDe vintersprukne smut min stemme slårPå vej igennem Vestre Kirkegård

Der er liv i krogeneOg det pibler fremNår jeg valser omkring og forstyrrerPlanter og smådyrDer er fred og frihed herMan tror hvad man vilDer er plads men der er ingen afstandFra Syrien til Grønland

Jeg tænker mindre tænker større herHvor dem der varGiver plads til os der erOg jeg griner af de jokes de døde sigerDe frække forårsrytmer hjertet slårPå vej igennem Vestre Kirkegård

Og jeg har tid til at standseOg se på himlenOg mærke jorden under migOg jeg kan se dem danseKvinder og mænd som nogen kendteOg som endte lige her hvor jeg stårFor alle somre har et efterårOg det ses så smukt på Vestre Kirkegård”