Retoriske kneb i juletiden

Retoriske kneb i juletiden.

Ude omkring i landets mange kommuner arbejdes der hårdt på at rammerne for lærernes kommende arbejdstidsaftale ligger klar inden juleaften. På de mange skoler rundt omkring er man samtidig begyndt på at tale sig til rette om, hvad den nye arbejdstidsaftale betyder for den kommende folkeskolereform. Fra skolernes juleudsmykkede kontorer dufter der af bagværk og tekst og toner fra en velkendt sang strømmer som et tilfælde ud fra samtlige kontorer: ”Lærerne skal ikke arbejde mere- de skal som hidtil og alle andre arbejde 1924 timer om året”

Budgetforudsætningerne i kommunerne er dog temmelig enslydende: Lærerne skal undervise eller have understøttende undervisning (nyt begreb fra reformen) i gennemsnit i mindst 3 lektioner mere om ugen. Derudover forestiller man sig i kommunerne og på skoleledernes hyggelige kontorer, at lærerne med fordel kunne arbejde på skolen i 1 eller 2 uger af elevernes sommerferie. Desuden afskaffes den fleksibilitet, der ligger i at lærerne tidligere selv kunne bestemme, hvornår det af hensyn til familielivet var bedst at forberede undervisning, lave års- eller elevplaner, rette opgaver etc – Det kunne tidligere foregå om aftenen, i weekenden eller i ferier. Men i et ualmindeligt klart øjeblik er det blevet besluttet, at arbejdet fremover skal foregå på skolen mellem 8 og 16. Selvom det betyder at mange småbørnsfamilier får sværere ved at hænge sammen.

Lærerne skal ligeledes præsentere eleverne for en mere indholdsrig, varieret og spændende skoledag og derfor udvide samarbejdet med pædagoger og indgå ”partnerskaber med lokalsamfundets kultur- folkeoplysnings, idræt og foreningsliv, kunst- og kulturskoler (m.fl.)…)

Hvis læreren var et postbud svarer det vel til at postbuddet var blevet bedt om at uddele 12 % flere breve og i øvrigt undervejs forpligte sig på at snakke lidt mere med de mennesker hun mødte. Hvis det skal kunne nås på den samme tid kunne postbuddet vel begynde at kaste brevene hen i nærheden af huset, så folk selv kan samle dem op...

At antallet af lærere i den danske folkeskole er reduceret med mere end 11 procent de seneste fire år og således allerede har præsteret en voldsom produktivitetsforbedring (Kilde: KRL, Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) samtidig med at inklusionsopgaven, hvor elever fra specialskoler tilbageføres til folkeskolen, er vokset, gør blot situationen mere grotesk.

Man skal være temmelig optimistisk på regeringsgangene, hvis man forestiller sig, at den nuværende forværring af lærernes arbejdstid, både mht. fleksibilitet og arbejdsbyrde ikke påvirker rekrutteringen af kommende dygtige lærere. Man skal være temmelig blind for konsekvenser, hvis man tror, at det mer-arbejde, der hidtil er ydet og fremover skal ydes inden for den samme arbejdstid, IKKE kommer til at gå ud over kvaliteten af arbejdet. Men kunne man i det mindste ikke befri lærerne for den uskønne sang om, at der ikke skal løbes hurtigere på arbejdspladsen i en tid, hvor flere lærere går ned med stress. Det ville man vel aldrig bilde postbuddet ind?