Ret fokus på klasselæreren i ny læreruddannelse

Praktikken bliver en væsentlig del af den nye læreruddannelse, og det er ikke et øjeblik for tidligt. Med mere praktik kan vi håbe på, at flere nyuddannede lærere føler sig bedre rustet til lærergerningen, og at flere studerende vælger at gennemføre deres læreruddannelse, fordi den som helhed giver mere mening og tilknytning til folkeskolen. Praktikeksaminerne knytter allerede studie og praktik sammen, og efter at have stiftet direkte bekendskab med eksaminerne både fra folkeskole- og læreruddannelsesperspektiv, synes jeg fortsat, at disse eksaminer giver fint mening og er med til at mindske den på andre områder stadig eksisterende kløft mellem læreruddannelse og lærergerning.

Klasselæreren i læreruddannelsen

I den forhåbentlig fremtidige øget praktik, bør der udarbejdes en studieordning, der i højere grad end hidtil fokuserer på selve klasselærerfunktionen.

Områder som klasseledelse, relationskompetence og inklusion ligger allerede som en del af praktikundervisningen og i PL- undervisningen, og det er for mig at se oplagt at se nærmere på klasselæreren i netop disse kontekster.

Med uddannelsen til dansklærer følger klasselærerrollen, og det kan være en overordentlig stor mundfuld for en nyuddannet lærer at komme ud og varetage en klasselærerfunktion, når man i forvejen er ny i skoleverdenen, og hvor kendskabet til lærergerningen begrænses til de praktikforløb, man har været igennem. Typisk i gruppe med andre studerende. Ude på skolerne oplever vi, at nyuddannede lærere i stigende omfang bliver tilbudt både delt klasselærerfunktion, hvis dette er muligt, samt mentorordninger, som jeg opfatter som helt essentielle for den første tid som lærer i folkeskolen.

Det bør dog være tydeligt for de studerende, at med tilvalget af fag som dansk eller matematik, bør man være klar til klasselærerfunktionen, hvilket blandt meget andet indebærer, at man bliver den primære lærer for en klasse. Nogle vil hævde, at man dermed bliver den vigtigste voksne i børnenens skolehverdag. Den lærer, som både kollegaer, elever og forældre kommer til, når der er problemer. Den lærer, som typisk har klassen mest. Den lærer, der på flere fronter sætter dagsordenen for realtionsarbejdet i klassen, sætter fokus på børnenens trivsel og er primus motor for forældresamarbejdet. Det er også den lærer, der deltager ved alle øvrige møder om enkeltelever og sidder med ved samtlige forældremøder og skole/ hjem- samtaler.

Dertil kommer alle de timeløse fag, der ikke nødvendigvis skal havne hos klasselæreren, men ofte gør det alligevel. Lad os nævne digital dannelse, uge sex, cyklistprøver, brobygning, første skoledag, lejrskoler og skolerejser plus alt det løse.

På med vanten

Ovenstånde bør i sig selv understrege behovet for klasselærerens særlige plads i læreruddannelsen. Jeg er overbevist om, at de fleste skoler gør sig umage for ikke at kaste en nyuddannet lærer direkte ud i fuld klasselærerfunktion i en klasse, men skolerne kan immervæk stå i skemamæssige, ansættelsesmæssige eller kompetencedækningsmæssige udfordringer, der bevirker, at andet ikke er muligt, og så er det på med arbejdshandskerne.

Det har stor samfundsmæssig interesse at holde så mange uddannede lærere i folkeskolen og på læreruddannelsen som muligt. Lige nu falder for mange fra for tidligt. Der kan gøres meget for at ændre dette. Klasselæreren er et fyrtårn i børnenes skolegang, og sådan et bør bygges på solidt fundament.