Respekten skal tilkæmpes

Måske er den forældreindstilling til folkeskolen, som lektor Per Fibæk Laursen beskriver i 'Bagsmækken' i Folkeskolen nummer 26-27, et sikkert, omend ubehageligt tegn på, hvor galt det står til i folkeskolen. Snart et kvart århundrede har politikere animeret af deres pædagogiske bagland haft til at indoktrinere forældrene i tåbelighedernes så epokegørende fremtidssikrede nyskabelser bag folkeskolelovens uddannelseshæmmende virkninger. Og en vis effekt har da kunnet spores. Men Fibæk Laursens 'Bagsmæk' er dog et bevis på, at det sunde, bevarende element i befolkningen har trodset demagogien, og at folket ikke er sådan at løbe om hjørner med. Hvis ikke folks børn klarer sig fremragende, er det lærerne, der er noget i vejen med, lyder Fibæk Laursens afkodning af forældrereaktionerne. Ja, hvad ellers. Forældre, der ikke falder for uvirkelighedens skolepropaganda, men som stædigt stoler mest på deres egen sunde fornuft, må enten fortvivle eller geråde i en højrøstethed, der aldeles ikke er et tegn på noget demokratisk fremskridt, som hævdet af Fibæk Laursen, men derimod på, at de har gennemskuet folkeskolelovens bedrag. Tænk, nogle af dem kræver på deres børns vegne indlæring af nyttig paratviden og gemen lektielæsning. Hvad skal de sagesløse lærere så gøre andet end af simpel selvopholdelsesdrift at modvirke forældrereaktionerne. Og det kan give konfrontationer i den øvre ende af Richterskalaen. Men det er ikke lærerne, der skal stå som syndebukke for det politisk-pædagogiske snigløb mod børnene. Tidligere havde forældrene mere respekt for lærerne, fortælle Fibæk Laursen, Ja, for tidligere var der mere overensstemmelse mellem det, forældrene krævede, og det, skolen in-dfriede. Nu ligger de pædagogiske tiltag hinsides al den fornuft, som en del forældre endnu en tid vælger at overdøve propagandaen med. Og forældrene har altså ingen andre end lærerne at læsse af på. Men lærerne skal ikke finde sig i rollen som prygelknabe. Lærerne skal hævde deres professionalisme og tilkæmpe sig deres fordums respekt, så godt som forholdene nu engang tillader det. Lærerne kunne jo passende starte med at aktionere imod det skændige handicap, de må tåle ved at være i tvunget mindretal i skolebestyrelserne, hvor de aldrig kan komme op på siden af de forældrevalgte i en afstemning. En værdig repræsentation i skolebestyrelserne må være en forudsætning for reetablering af den af Fibæk Laursen eftertragtede tillid lærere og forældre imellem. Lige siden lærernes egen forening krænkede lærerne ved at berøve dem deres indflydelse i de lærerråd, man uden videre nedlagde, har lærerne af afmagt ladet sig spanke ned i den respekttømte ydmyghed, som de nu selv må kæmpe sig op fra.

Vagn Madsen

Brønderslev