Respekt for Grønland

Jeg kan kun være enig i Ellen Castbergs konklusion (Folkeskolen nummer 14), at der også er tale om et oprør mod autoriteter.

For at overleve er det imidlertid utrolig vigtigt, at man tager til Grønland med en ægte ydmyghed og respekt over for naturen, kulturen og mennesker. Stik fingeren i jorden og lær den at kende.

Det nytter ikke at komme med de færdigsyede løsninger, som måske fungerede på en dansk folkeskole. Men brug det bedste af, hvad du har lært, og få det til at fungere i de nye omgivelser - men i respekt for det liv, der leves her.

Ellen Castberg nævner de gamle udbrændte, som har opgivet kampen. Derfor er det vigtigt, at man lever med i det samfund, man flytter til. Man må ikke opfatte sig som en frelser, der kommer og redder folkeskolen, fordi grønlænderne ikke selv kan. Den holder nemlig ikke. Man skal komme for at lære og forstå og deltage i et fælles arbejde med de andre om at bygge op.

Man skal være en del af samfundet.

Så vil man ikke glemme, at der er noget at kæmpe for, og at man skal blive ved med at stille krav om bedre undervisningsmidler, bedre fysiske rammer, bedre normeringer og alle de andre forhold, som skal være i orden, for at vi kan få en god folkeskole.

I et lille samfund som det grønlandske er det utroligt vigtigt, at en meget stor del af befolkningen er veluddannede. Det er opgaven.

Poul Krarup

Sermitsiaq, Grønland