Og hvad er en regnehistorie så egentlig? Jeg synes det er et rigtig godt spørgsmål at tage fat på. Både sammen med eleverne, men også sammen med kollegaer.
Ole er 45 år og Lise er 23 år. Hvad er Oles yndlingstal?
Bente har 34 katte. Halvdelen af kattene er brune. Hvilken farve bukser har Bente på?
Søren kører på cykel i skole. Han kører forbi 35 lygtepæle på vejen og vinker til Ulla, som bor i nummer 23.
Torben vejer 80 kg. Han vil gerne tabe sig 12 kg inden jul. Hvor meget vil Torben gerne veje efter jul?
En fin aktivitet til at gribe snakken an kan være, at eleverne i grupper læser og sorterer et antal mindre tekster i, hvad de mener er regnehistorier og ikke-regnehistorier.
Derefter drøftes på klassen hvilke kriterier, der skal til for at noget er en regnehistorie. Måske laver klassen en definition på en regnehistorie, som efterfølgende bruges til at udvikle egne regnehistorier (eller arbejde med at lave opgavens ikke-regnehistorierne om, så de bliver til regnehistorier).
Vi er generelt ret gode til at arbejde med regnehistorier (eller regnefortællinger) i matematiktimerne, men min påstand er, at hvis vi skal højne den transfer værdi, som helst skal være mellem matematikundervisningen og virkeligheden, så er det nødvendigt også at arbejde mere med forståelsen af hvad en regnehistorie egentlig er – og mindst lige så vigtigt – hvad en regnehistorie ikke er. Håbet er, at eleverne derved i højere grad bevidstgøres om alle de ”virkelige” regnehistorier, som er en del af deres hverdag og virkelighed udenfor undervisningen.
… Og derefter skal vi have fokus på at eleverne lærer at kende og stille gode matematiske spørgsmål, men mere om det en anden gang.
Regnehistorier… hvad er det egentlig for en størrelse?
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.