Folkeskolereformen var et eksempel på, hvordan en magtfuld undervisningsminister, underlagt en endnu mere magtfuld finansminister kan styre et helt folketing og alle landels kommuner.
Vi fik en stærkt centraliseret reform uden inddragelse af medarbejdere, og vi fik en arbejdstidsaftale helt uden hold i virkeligheden. Mærkeligt at det kunne lade sig gøre at få lærerne til at arbejde ud fra en så kraftig forringelse af arbejdsvilkår.
Men hele forløbet har været dræbende for folkeskolens hele udvikling. Nye begreber som læringsmålstyring vidner om et forsøg på styring helt ned i undervisningen. Begrebet læringsmålstyring er iøvrigt at underligt kunstigt og forvirrende begreb. Læring kan ikke styres. Læring foregår i den enkelte elev, når lærerens undervisning er planlagt og organiseret ud fra individualiserede didaktiske overvejelser. Hvad skal eleven lære, hvorfor og hvordan i hvilken organisation og med hvilke hjælpemidler. Det er lærerens håndværk, som minister og folketing skal holde fingrene fra.
Men hvordan er det så gået?
Lærerene har knoklet. En del er flygtet til andre jobs,eller til tidlig efterløn og pension. Skolelederne har skullet bedømme hver lærers behov for forberedelsestid. Flere lærere har betalt med dårlig forberedt arbejde og stress.
Men det er ikke nok at knokle. Det er ikke nok at følge de overordnedes beslutninger. Succes og udvikling og god praksis skal komme indefra. Fra den enkelte lærers professionelle og personlige engagement. Fra godt samarbejde på skolerne og i kommunerne.
Nu skal der ryddes op. I det fremtidige arbejde skal der foregå medarbejderinddragelse. Lærerne skal igen have acceptable vilkår.
Og politikerne bør tage fat på
En sikring af medarbejderinddragelse ved fremtidige reformer.
En forbedring af lærernes og pædagogernes grunduddannelse og en sikring af en relevant efteruddannelse.
En klargøring af pædagogers og læreres samarbejde. Hvad er der lærerne skal og hvad skal pædagogerne og hvad skal de sammen. Selvfølgelig efter dialog med de to grupper.
Modernisering af skolebygninger så bygningerne fleksibelt kan tilpasses ændrede organisationsformer.
Tage fat på at skabe rammer for en udvidelse af skolens fag med mere praktisk betonede værksteder, hvor der kan foregå undervisningsaktiviteter, hvor hoved, hånd, krop og sjæl kan arbejde sammen.
Styrkelse af mål og rammer for demokrati, almen dannelse og brug af fællesskabets ressourcer.
Tag ansvaret tilbage.
Skolens funktion er vigtigere end nogensinde. Tag magten over skolens ve og vel tilbage. Husk at lærere og pædagoger er de vigtigste enkeltfaktorer i børnenes liv og læring.
Politikerne skal lovgive om de overordnede mål og rammer- og holde fingerene fra den udmøntende pædagogikse prakis.
Reformen, der blev væk.
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.