Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

READ-projekt: Klistermærkerne driver motivationen

Min datters 0. klasse er med i kommunens READ-projekt-indsats, hvor alle elever får udleveret en taske med bøger – både til højtlæsning men også til børnenes egen læsning. For hver gang vi har læst sammen herhjemme, skal det noteres ned i et lille hæfte – og efter ti læsninger sammen udløser det et fint klistermærke.

Trine Hemmer-Hansen
Trine Hemmer-Hansen Dansk- og idrætsrådgiver
Start debatten
25. februar 2018, kl. 23:18

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Mandag efter ferien afleverede jeg min pige i deres klasselokale. Ved katederet stod en syv-otte børn klar med deres lille hæfte. De ventede pænt i en række på deres første klistermærke, som skulle sættes i deres lille hæfte fra READ.

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens danskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

Min pige kiggede først på rækken og dernæst på mig. Vi havde ikke læst sammen ti gange i ferien, så hun kunne ikke stille sig i kø som den niende elev. Den morgen var det sværere at sige farvel. Jeg tænkte først, at det var fordi det var efter ferien – men da jeg vendte hjem efter arbejde fandt jeg svaret: Det manglende klistermærke!

Læsning er mere end klistermærker

Motivationen for det kommende klistermærke havde i den grad sat gang i læselysten. Sammen med bedsteforældrene havde hun efter en pasning både fået læst flere bøger seks-syv gange og dernæst selv læst en bog langt over ti gange – begejstringen ville ingen ende tage.

For mig som mor handler det om, at motivationen hos min datter er steget gevaldigt. Der skal ikke gå konkurrence i at få flest mærker hos læreren, men det er tydeligt, at det der driver hende lige nu, er det kommende Spiderman klistermærke, som pænt ligger og venter på hende i lærerens kateder.

Min anke omkring projektet kan være, at det udelukkende er belønningen, der lige nu driver min datter. Jeg ønsker ikke, at hun skal blive fanget i en konkurrence i klassen, hvor mængden af klistermærker er noget, man flasher. Derfor taler jeg herhjemme meget med min pige om, hvorfor det er vigtigt at læse i disse dage. Hvad hun egentlig skal have ud af læsetræningen.

Læsestunderne er vigtige – både for det faglige indhold, men også for den nærhed vi får med vores børn. Jeg håber, motivationen forbliver intakt – klistermærker eller ej.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

READ-projekt: Klistermærkerne driver motivationen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS