Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Radioavisen med en særudgave om lockouten

Frank Zenas
Start debatten
7. april 2013, kl. 11:44

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Radioavisen med en særudgave om lockouten.Godmorgen. Her er Radioavisen.Formanden for KL, Erik Nielsen, rettede i Deadline på DR 2 forleden et meget giftigt angreb på lærernes arbejdstidsaftale. Nyhederne erfarer, at dette frontalangreb vil få stor indflydelse på det regeringsindgreb, der snart forventes. Erik Nielsen afviste, at lærerne på forhånd skulle være sikret nogen som helst pulje tilforberedelse på skolerne. ”Hvorfor skulle de det?”, sagde han, ”Vi politikere forbereder da heller aldrig vore lovforslag, reformer eller vedtagelser - og vi bliver da genvalgt gang på gang alligevel”. Lærerforeningens formand, James Bondo, siger til Nyhederne, at ”Jeg må indrømme, at vi her står over for et ganske stærkt argument. Erik Nielsen har en utrolig klokkeklar pointe, som vi fra Danmarks Lærerforenings side kan få mere end svært ved at svare igen på.”Kommunernes Landsforening skruer nu op for retorikken i konflikten med Lærerne. Kl´s formand Erik Nielsen siger til Nyhederne, at man efter den første lockout-uge nu er klar til den endelige kampagne mod lærerne, efter at man lørdag sendte Danmarks Lærerforening sit første og eneste forhandlingsudkast, kaldet Endlösung. I den anledning har man indbudt Nordkoreas leder, der nu ventes ansat i Waterfront, Kim-Jong-un, til at lede kampagnen sammen med foreningens egen chefforhandler Mis Siler. Nyhederne har fået lov til at se det første spæde udkast til reklamekampagnen.Man skriver her i helsides avisannoncer: ”Den MANGLENDE ledelsesret er GROTESK. Giv lederen ledelsesretten - eller vi SMADRER jer NÅDESLØST med helt nye, lette og luftige atomare argumenter. Overgiv jer, hellere i dag end i morgen, for i det øjeblik REGERINGSINDGREBET kommer, bliver jeres forening UDSLETTET fra jordens overflade.”Der har ellers i de sidste dage verseret rygter om, at KL´s chefforhandler var ved at opgive sin post. Nyhederne havde dog KL´s formand i telefonen i går, der katagorisk afviste rygterne. ”Men”, som han udtalte, ”hvis det skulle ske, så har vi allerede afløseren klar. Vi har nemlig en indgået en forhåndsaftale med ”Dovne Robert” om i så fald at overtage embedet. Han gider nemlig heller ikke forhandle!” En ny fødevareskandale ryster Danmark i disse dage. Det er levnedsmiddelkontrollen, der i de sidste uger har fundet ræv i kager fra KL´s og Moderniseringsstyrelsens bagerier. Fundene er gjort på landets gymnasier, hvor rævekager var pyntet med lidt sukkerglasur, for lettere at glide ned. Gymnasielærerne udtaler til Nyhederne, at kagerne havde en giftig og besk eftersmag. Fødevareministeriet ser med stor alvor på dette fund af ræv i kager, der kommer efter andre fødevareskandaler tidligere på året. Således fandt man i februar ged i Antorinis Heldagsskolekost og store mængder ”blåt blod” i SU- og kontanthjælpskageformen. Finansminister Bjarne Corydon er nu klar med sit indgreb i lockouten af lærerne. Det erfarer Nyhederne, der er kommet i besiddelse af et dokument fra moderniseringsstyrelsen. Heri skriver finansministeren, at han har indgået aftale med KL om at indføre en ny storskalalov efter den grønlandske model. Storskalaloven giver multinationale firmaer mulighed for at ansætte tusindvis af kinesiske og finske lærere til lønninger langt under dansk niveau. Lovforslaget ventes hastebehandlet i Folketinget i næste uge.Et af landets mest hæderkronede, gamle foretagender, ”Cirkus Antorini”, er nu kommet i store økonomiske vanskeligheder, der truer virksomheden på sin eksistens, erfarer Nyhederne. Virksomheden er derfor med øjeblikkelig virkning trådt i betalingsstandsning, efter at det har været næsten umuligt at få solgt billetter til virksomhedens stort opsatte Heldagsforestilling. Det er sket efter, at først Kanon-Brian sprang fra, da hans Kanon landede under spærregrænsen, der omkredser manegen. Siden har også Thulesen Dahl trukket sig fra sit ”stur, stur Ali-nummer” på Araberhingst. Cirkusprinsesse Antorini udtaler til Nyhederne, at ”det er svært at holde skinnet på næsen, når man er den sidste KLovn i manegen”.Det Radikale bagland begynder nu at røre på sig. Man er efterhånden godt træt af Margrethes Vestagers lederskab. Tidligere folketingsmedlem for De Radikale, Tage Dræby, skriver i Politiken, at Margrethe Vestager med regeringens initiativer ”sælger ud af den radikale sjæl” og ”mangler empati”. Hertil svarer KL og moderniseringsstyrelsen så i morgen: ”Til gengæld har hun masser af sympati for vores forhandlingstaktik. Og den er ikke blot et opgør med den radikale sjæl, næ, den er meget mere radikal: den er et opgør med den danske sjæl”.Efter flere måneders bandekrig, ser det nu ud som om, der er sluttet fred mellem de bekrigende bander. Det sker efter, at præsidenten for Bandidos i Køge, Henrik Sass Larsen, har meldt sig ind i Helles Angles, der sidder på størstedelen af det illegale overenskomstmarked i Danmark. Præsidenten for Helles Angles, Bjarne Corydon med tilnavnet ”Den blå slagter”, vil få uindskrænket magt og dermed ledelsesretten over bander og tyveknægte i landet. Bjarne Corydon blev i øvrigt - den 1. april!!! - kåret som landets mest populære mand næstefter Margrethe Vestager.Forligsinstitutionen, Wounded knee, skal sælges. Her fandt det sidste store slag mellem KL og ”indianerne” - om den danske model - sted. Mindst 60.000 lærere, herunder kvinder og ældre lærere over 60 år, lå hårdt sårede tilbage, da KL´s syvende kavaleri indstillede skydningen i foråret 2013. Wounded knee, der ejes af Corydon-klanen, men som lærerne føler, er stjålet ejendom, ventes solgt for en slik. Pengene skal ifølge Corydon-klanen gå til yderligere nedsættelse af selskabsskatten.Og til sidst en vejrudsigt. Den iskolde påskeøsten fortsætter nogle dage endnu. Den sibiriske kulde har bidt sig fast i Danmark, og har medført stalinistiske tilstande i regeringskontorerne og i kommunernes Landsforening. Milde pædagogiske vestenvinde forsøger at trænge sig ind over landet men standses af et højt Ziegler tryk. Det har skabt en vis turbulens i luften over Danmark. Vi, der længes efter, at ”det arabiske forår” også kommer her til landet, må desværre se endnu en iskold uge i øjnene med en Corydonfaktor på minus 20. Det var Nyhederne. Go´ kamp!Med solidarisk hilsenFrank Zenas

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Radioavisen med en særudgave om lockouten

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS